Inden hun kom, nåede jeg ud på en gåtur på marken med hund og bold, der skulle lige brændes lidt mere krudt af, inden hun ankom. Det, som ses, der rager op lige ved siden af træerne, er det fjernsynstårn, jeg i tidligere meldinger har omtalt.
Nå, hun ankom, var her en tid, inden hun dampede af igen. Det var hyggeligt, hun var her, dagens saltvandsindsprøjtning, der er altid liv der hvor hun er med hendes rappe kommentarer, fortællen om dagligdagen, der sker altid noget, når hun er i nærheden, glad for, jeg har lært hende at kende. Det har ikke været meget, vi har set til hinanden den sidste tid, programmet hos hende har været fyldt op, har savnet det lidt, til gengæld har vi jævnligt snakket i telefonen, hvor vi - som i dag - har snakket om løst og fast. Håber, der bliver lidt mere tid nu, da jeg virkelig nød det i dag. En af de her kvinder, som til tider har svært ved at sige nej, hun har mange jern i ilden og er en udpræget mortype, der er der for folk, som har brug for en skulder.