Nu de sidste billeder fra området ved fiskerlejet, jeg var ved på gårsdagens gåtur. Dette idyllisk beliggende hus helt ned til fjorden har altid fascineret mig - denne stråtækte,hvidkalkede velholdte beboelse, som jeg husker var helårs beboet i min barndom. Da den sidste ejer faldt bort, blev idylen solgt og nu brugt som fritids/feriebolig.
På hjemvejen gik vi først samme strækning som ud, og jeg fik pludselig øje på dette træ - med søen som baggrund, hvilket jeg ikke kunne stå for, det skulle med mig hjem.
På modsat side af vejen denne skråning, hvor der ofte går får i sommerhalvåret til at holde bevoksningen lidt i ave. Altid et hyggeligt syn at se disse fredeligt gående dyr vimse omkring.
Igen søen, hvor vi lige var henne, jeg ville helt ned til vandet, hvilket man kan komme på den anden side af sivene til venstre i billedet, hvor jeg havde badeplads en overgang, når jeg trængte til det som helt ung. Skulle gense stedet, da det var længe, længe siden, jeg har været der sidst, var dog ikke ude at bade igår.
Her blev jeg grebet af synet eng, sø, skov, marker og himmel, den kontrast fandt jeg storslået, selv om jeg ofte har set det syn. Vænner mig vist aldrig til det, altså - jeg kommer aldrig til at forbigå det, når jeg går forbi, ser jævnligt noget nyt i samme motiv.
Nu de sidste billeder fra området ved fiskerlejet, jeg var ved på gårsdagens gåtur. Dette idyllisk beliggende hus helt ned til fjorden har altid fascineret mig - denne stråtækte,hvidkalkede velholdte beboelse, som jeg husker var helårs beboet i min barndom. Da den sidste ejer faldt bort, blev idylen solgt og nu brugt som fritids/feriebolig.
På hjemvejen gik vi først samme strækning som ud, og jeg fik pludselig øje på dette træ - med søen som baggrund, hvilket jeg ikke kunne stå for, det skulle med mig hjem.
På modsat side af vejen denne skråning, hvor der ofte går får i sommerhalvåret til at holde bevoksningen lidt i ave. Altid et hyggeligt syn at se disse fredeligt gående dyr vimse omkring.
Igen søen, hvor vi lige var henne, jeg ville helt ned til vandet, hvilket man kan komme på den anden side af sivene til venstre i billedet, hvor jeg havde badeplads en overgang, når jeg trængte til det som helt ung. Skulle gense stedet, da det var længe, længe siden, jeg har været der sidst, var dog ikke ude at bade igår.
Her blev jeg grebet af synet eng, sø, skov, marker og himmel, den kontrast fandt jeg storslået, selv om jeg ofte har set det syn. Vænner mig vist aldrig til det, altså - jeg kommer aldrig til at forbigå det, når jeg går forbi, ser jævnligt noget nyt i samme motiv.
