En solskinsdag er ved at gå på hæld. Energien var der næsten for morgenstunden, hvad skulle der ske? Der var sådan set nok at gi sig til. Herinde blev der hevet 2 hold gardiner ned, der var spindelvæv, som man kunne komme galt afsted i, så de skulle gennem vaskemaskinen, hvilket de kom,kom ud i luften og blev tørre ude, dagens gode gerning der.
Ude var der tonsvis af ukrudt, jeg kunne gå i gang med, hvilket blev ovre ved min ajlebeholder. Der var det mest synligt - og pinligt, der måtte være noget, som kunne udløse braglægningstilskud, hvis jeg søgte om det. Det ville jeg dog ikke have på mig, så jeg lå mig ned på mine knæ og gik i gang. Lige ved siden af på græsmarken gik nogle af naboens sort-hvide kvier og så sindigt ind på mig. De lignede nogen, som undrede sig over det tossede menneske, der kravlede rundt der. Mon ikke jeg kunne få dem på andre tanker ved at smide ukrudtet ind til dem? Der var ikke langt fra tanke til handling, affaldet blev smidt ind til dem, der var gevinst. Kvierne begyndte at gnaske i affaldet, de begyndte at tygge drøv. Pludselig lå jeg og hyggede mig på mine knæ. Klods op af mig på den anden side af hegnet gik en flok brogede kvier og tyggede drøv på mit ukrudt, lugten af de sindige dyr i mine næsebor, deres puslen i hegnet omkring vandtruget, solen skinnede, der var tilpas varmt, duften af sommer. Pludselig kom mit sorte, firbenede lyn kådt og skulle ind til kvierne. Der kom nogle kåde bjæf, kvierne svarede igen ved at gå hen mod hunden, der skyndsomt kom på sikker afstand på rigtig side af hegnet - og skulle lige hen til mor for at blive trøstet.
Pludselig gad jeg ikke det der mere i dag, så jeg besluttede mig til at gå på vandring i den nærliggende skov, jeg er så heldig at ha i min nærhed. Det blev til ca en time rundt i zig-zag. Der var ligesom ingen mål. Jo, jeg skulle ned til en lille dam, som blir kaldt krebsedammen. I tidernes morgen anlagde naboens dreng denne dam med vand fra en bæk i nærheden og smed krebs deri. Han fik stablet en bænk på benene, som han parkerede ved dammen. En lille, idylisk plet midt i det hele. Bænken er rådnet for mange herrens år siden, nærmeste omegn har ændret udseende. Før var dammen omkranset af træer, nu er den næsten fri, hvilket januar stormen tilbage i 2005 er skyld i. Der var mange grantræer i området, hvilke måtte lade livet. Nu har den nuværende ejer fået ryddet op, nu er området idylisk på en anden måde. Buskads med skovhinbær myldrer frem, midt i det hele er der en sti, man kan køre på. Dertil skulle jeg med min hund og en bold, der var badetid, hunden var kåd, og hvem skulle sprøjtes til, da hun kom op. Jeg fik et kæmpe brusebad, så der lige måtte skiftes tøj, da jeg kom hjem.
Her i aften blev jeg hjulpet til at starte påny med oprettelse af en blog, en kusine arbejder med det i dagligdagen og kunne hjælpe mig igang, nu håber jeg så, jeg denne gang er mere heldig. Endnu har jeg ikke lagt en præsentation ind, jeg ville først og fremmest prøve at skrive et par ord, hvilket hermed er gjort, mere følger senere.
