Igen har vi været ude for at få os rørt, der er ligesom ekstra behov for det her i disse dage, hvor der bliver spist anderledes end i dagligdagen samt mere mellem måltiderne.Vejret var mildt, da vi var ude, og det var ikke til at forstå, det er jul, da vi trippede af sted på vores færd.
I skoven var der ligesom ikke nogen motiver, som fangede i dag, der var jeg mættet, istedet havde jeg dagens himmel på programmet på et tidspunkt, da jeg alligevel var ude, dels efter træ, dels for at tømme askskuffen.
Drillenissen, nærmere betegnet mig selv, da det kom til stykket. Havde for nogle dage siden sat batteriet til kamera i oplader, da opladningen var færdig, var lader og batteri kommet i en skuffe
, og Puk havde ikke tænkt mere på det.Det kom jeg til, da jeg skulle have kameraet i gang, det ville ligesom ingenting, ganske forståeligt. Det varede ligesom lidt, inden jeg fangede, hvad der lige var gang i, men hvor var batteriet?! Ingen anelse til begynde med, og jeg fik det fundet og isat, og der var ikke længere kør på isen, kan man mon kalde det forspisthed eller - er det dement light...
Det var i hvert fald en af de få gange, jeg ikke lige havde styr på mine ting.
Pt kører tv på DR1 med Olsen-banden over alle bjerge, regner med, jeg vil h
en og sætte mig i mit sofahjørne og se, om filmen kan fange min interesse, selv om den har været vist før.
