Anden afdeling af landskabet, vi vågnede op til igår, og sikkert også det sidste i denne omgang, da der også blev taget nogen, der virker lidt malplacerede når det kommer til stykket. Digital kameraet gør, der til tider bare bliver fyret løs, og resultaterne er til tider derefter, ihvertfald hos mig. Her er vi på marken lige før, vi kommer til skoven.
Her ved aftenstid, hvor jeg står med solen i ryggen og ikke helt kunne stå for kontrasten lys-skygge med sne i skovbunden.
Endnu et billede af en nysgerrig hund, som liige skulle bruge snuden som sine øjne, her er der noget, som lugter spændende, temmelig sikkert et eller andet dyr, som har passeret.
Og her kunne undertegnede ikke stå for solens stråler på den hvide skovbund, træerne med de nøgne grene - og himlen i baggrunden, det er ikke den slags billeder, jeg har taget flest af i denne sæson.
Sidst, men ikke mindst en hund, som er vældig med på at komme med ud på gåtur, her fik jeg hende dog til at sætte sig, så det ligesom var et lidt anderledes syn, hvor hun også viser, hun kan sidde stille, selv om hun befinder sig ude i den spændende sne.
Sidst på dagen i dag havde vi igen i mit område af Himmerland hvidt stort set overalt, hvor øjet rakte, selv græsmarken, som jeg kan se nedenfor mine sydvendte vinduer, som faktisk ikke længere er græs, men en forholdsvis nypløjet mark, er hvid igen.
Det har sneet igen, hvilket pelsdyret ikke just havde noget imod, det var spændende at løbe efter de fnug, der kom væltende ovenfra.
Første gang, jeg var ude i formiddag kunne vi se, der havde tøet en overgang igår, da det sorte begyndte at skinne igennem på vidderne.
Især her omkring bakken, hvor gravhøjen er. Her har vestenvinden dog også hjulpet til ud over tøvejret en overgang igår, ja, man kan vist sige, vi har fået forsinket vinter her i Himmmerland...
