For forholdsvis kort tid siden havde jeg den lokale kirke fremme fra sydsiden - eller fra den side, vi kommer fra, når vi kommer som kirkegænger og skal ind. Her er den fra bagsiden, billedet er godt nok taget for nogen tid siden, da jeg ikke var klar over, hvordan man fjerner datoen.Kirken, som jeg er opvokset med, hvor jeg er både døbt og konfirmeret, præst nr 3 i min tid eksisterer nu, den første forsvandt dog allerede, da jeg var ca 3 år, så ham, der døbte mig, kan jeg ikke huske. Førhen havde jeg det ligesom flertallet, jeg tænkte ikke så meget over, hvem der udførte hvilke funktioner for at få enderne til at hænge sammen. Var fra arbejdsmæssig side på mere eller mindre ukendt grund, da jeg søgte - og fik stillingen som medhjælper for år tilbage. Hos os - de dage, der er gudstjeneste i kirken, uanset om det er en almindelig søndag, eller i forbindelse med højtiderne, møder man ind en time før, hvor vi skal ringe første gang med 3 bedeslag. Ved den tid skal vi også have flaget til tops, hvis vi vel at mærke kan få det. 2. gang vi ringer, er ½ time før med 6 bedeslag, på slaget igen ringning med de ialt 9 bedeslag. Ok, mellem ringningerne skal vi klargøre kirken, tage højde for, om der skal være altergang eller ej, det er graverens job, vi skal også vaske alterbægerne af bagefter.
Da jeg blev ansat stod vi i et seperat rum og ringede, det gør vi ikke mere, nu ringer vi i kirkerummet, bagerst i kirken, det vænner man sig hurtigt til, det er ikke noget, jeg tænker over mere. Har ligesom ikke brug for den beskyttende mur mod menigheden. Muren blev fjernet i 2006, hvor kirken gennemgik en gennemgribende restaurering fra a-z. Før var der mørke bænke, gråt loft, her ses farven på bænkene nu. Kirken virker lysere, mere imødekommende nu end før. På nederste billede i højre side anes svagt tov og håndtag til kimeklokken, vi bruger til bryllup, og som også bruges, når vi ringer julen ind. (Der kimes der 15 min inden højtideligheden) I kirken er der plads til ca 150 mennesker uden extra klapstole og bænke. Lille, hyggelig landsbykirke. Under restaureringen var kirken lukket, istedet rykkede vi ind i konfirmandhuset i nærheden, hvor de fleste ting blev holdt, begravelser,bisættelser blev dog holdt i en af nabokirkerne, et eller andet sted var vi lettede, da vi rykkede ind i kirken igen, for vi gik mellem kirke og konfirmandhus mellem ringningerne, det var lidt bøvlet, men de midlertidige omstændigheder. Guleroden ventede i form af en pænere kirke.
For forholdsvis kort tid siden havde jeg den lokale kirke fremme fra sydsiden - eller fra den side, vi kommer fra, når vi kommer som kirkegænger og skal ind. Her er den fra bagsiden, billedet er godt nok taget for nogen tid siden, da jeg ikke var klar over, hvordan man fjerner datoen.Kirken, som jeg er opvokset med, hvor jeg er både døbt og konfirmeret, præst nr 3 i min tid eksisterer nu, den første forsvandt dog allerede, da jeg var ca 3 år, så ham, der døbte mig, kan jeg ikke huske. Førhen havde jeg det ligesom flertallet, jeg tænkte ikke så meget over, hvem der udførte hvilke funktioner for at få enderne til at hænge sammen. Var fra arbejdsmæssig side på mere eller mindre ukendt grund, da jeg søgte - og fik stillingen som medhjælper for år tilbage. Hos os - de dage, der er gudstjeneste i kirken, uanset om det er en almindelig søndag, eller i forbindelse med højtiderne, møder man ind en time før, hvor vi skal ringe første gang med 3 bedeslag. Ved den tid skal vi også have flaget til tops, hvis vi vel at mærke kan få det. 2. gang vi ringer, er ½ time før med 6 bedeslag, på slaget igen ringning med de ialt 9 bedeslag. Ok, mellem ringningerne skal vi klargøre kirken, tage højde for, om der skal være altergang eller ej, det er graverens job, vi skal også vaske alterbægerne af bagefter.
Da jeg blev ansat stod vi i et seperat rum og ringede, det gør vi ikke mere, nu ringer vi i kirkerummet, bagerst i kirken, det vænner man sig hurtigt til, det er ikke noget, jeg tænker over mere. Har ligesom ikke brug for den beskyttende mur mod menigheden. Muren blev fjernet i 2006, hvor kirken gennemgik en gennemgribende restaurering fra a-z. Før var der mørke bænke, gråt loft, her ses farven på bænkene nu. Kirken virker lysere, mere imødekommende nu end før. På nederste billede i højre side anes svagt tov og håndtag til kimeklokken, vi bruger til bryllup, og som også bruges, når vi ringer julen ind. (Der kimes der 15 min inden højtideligheden) I kirken er der plads til ca 150 mennesker uden extra klapstole og bænke. Lille, hyggelig landsbykirke. Under restaureringen var kirken lukket, istedet rykkede vi ind i konfirmandhuset i nærheden, hvor de fleste ting blev holdt, begravelser,bisættelser blev dog holdt i en af nabokirkerne, et eller andet sted var vi lettede, da vi rykkede ind i kirken igen, for vi gik mellem kirke og konfirmandhus mellem ringningerne, det var lidt bøvlet, men de midlertidige omstændigheder. Guleroden ventede i form af en pænere kirke.
