torsdag den 27. september 2007

DAGENS GØREMÅL

En af de rutineprægede dage er ved at gå på hæld. Tidligere på dagen røg der en kommentar til min blog ind på min mail, anonym, har en mistanke om, hvem det kan være, men vælger indtil videre at undlade at kommentere, da jeg ikke er sikker. Jeg ku selvfølgelig vælge at lægge spor, så m/k ka sige ja eller nej, gi sig til kende. Det, jeg vælger at sige til den anonyme nu, er, tak for din kommentar på min blog.

Vejret har igen idag været mildt, man kunne sidde ude hvor der var læ, hvis det var det, man ønskede, det var det dog ikke for mit vedkommende, der skulle ligesom ske lidt andet.

Lidt af tiden gik med at rydde op på 2 hylder i køkkenet, det gav gevinst, der røg lidt ud til renovationen, som har indsamling her i morgen.

Kom et stykke videre i min kartoffeloptagning, kunne godt se, jeg er ovre det stykke, som var værst, det går hurtigere nu, hvor der er mindre ukrudt.

En tur i den nærmeste købstad, der skulle handles lidt ind, begyndte at løbe tør for både mælk og pålæg, der skulle gøres noget. Inde i Føtex, hvor jeg lagde min handel, så jeg en af mine gamle lærere fra børneskolen, hun lignede stort set sig selv, bare i ældre udgave, var ved at regne, hun må være 74 i dag, dengang i 40´erne, så det er efterhånden et par år og en søndag siden, jeg gik rundt i mine børnesko. Husker hende som en meget mild, godmodig type, som havde et morpræg over sig. Besøgte hende til tider fra en dag til en anden, tog med hende hjem - sov der om natten og med i skole dagen efter.

Et glemt minde dukker op. Hun døjede med ryggen i en periode, havde bedt om min arbejdskraft en weekend. Far kørte mig hen til hende, jeg skulle sove der. Det gik planmæssigt med at få gjort rent. Om aftenen sad hun, manden og jeg i stuen, manden med en kat på skødet, pludselig gav han et vræl fra sig og kylede katten langt pokker i vold. Kom op fra stolen i en vis fart, og vi andre kunne ikke lade være med at more os, da vi så på hans bukser, der var et eftertrykkeligt visitkort, som ikke ligefrem lugtede rart. Han måtte ind og skifte bukser af gode grunde. Det må have steget ham til hovedet, for lidt efter kom han ind til os i underbukser og skulle lige have at vide, hvor der var nogle rene. Sjovt som den hjerne pludselig spoler tilbage i tiden ved at se en eller anden.

FORÅR 2007
Powered By Blogger