Blev ligesom ikke færdig den anden dag med beskrivelsen af mine elskede Bramslev Bakker, som jeg virkelig nyder at være i, når jeg endelig er der. Til tider kan det være helt pinligt, jeg er der så sjældent som jeg er i perioder, når de kun er ca 6 km væk, men erkender, jeg nok har det som så mange andre - det, som er tættest på, kan vente, det er der jo, og er tilbøjelig til at tage andre steder hen. Den gule bygning her, har jeg været inde i nogle gange efterhånden til fester - fødselsdage, flere former for bryllupper mv. For nogle år siden var der blus sankt hans aften, hvor vi var få gange. Et år mødte vi (far og jeg) en tidligere klassekammerat og hendes mor. Vi faldt i snak, og de inviterede os ind på kaffe, så vi havde mere behagelige former for at udveksle nyheder.
Det er i tidens løb mange, der er slæbt med til disse bakker, vist med succes for de fleste, da der er en enestående natur med de bakker, vand, skov og himmel som baggrund. Ferierende kusiner bl. a. er blevet hevet med dertil, diverse venner. Bakkerne skulle vises frem. Husker også, der i min barndom og tidligste ungdom også blev holdt møder der inden for indre Mission, omkring skolernes sommerferiestart. Der var vi også mange gange med, hvor vi mid
t i mødet gjorde et ophold, hvor vi fik medbragt kaffe-the-kage. I de pauser søgte vi hen til dem, vi kendte, folk kom langvejs fra. For nogles vedkommende gætter jeg på, det var lige så meget for naturens skyld som Guds ord, de kom. Hvorfor møderne stoppede i tidernes morgen,erindrer jeg ikke, muligvis fordi der efterhånden kom færre og færre, det er i hvert fald en sagablot nu og har været det i mange, mange år.
