SELSKAB PÅ TUR

For ca 2 uger siden var en veninde på besøg, som hun har været før, det var gåtid.

Vi besluttede os til en af de lidt længere ture, hvor vi et godt stykke ville have fjorden til den ene side af vejen. Vi traskede af sted i luntetrav, ville nyde naturen ved samme lejlighed. Hunden gik frit det meste af tiden, da hun holdt sig tæt til os.

På vor vej kom vi forbi denne 4 længede ejendom som har en pragtfuld udsigt ned til vandet. I tidernes morgen, men der var privatbeboelse, var der en jævnaldrende pige, jeg gik i klasse med, vi besøgte til tider hinanden. Hendes far havde en radio-tv forretning i købstaden, som han valgte at afhænde - vistnok i 1973, familien flyttede fra egnen og kontakten gled ud. Siden har der ikke været privat beboelse, og jeg har ikke været inde siden.

Nu er det en form for skole for unge mennesker, som vistnok er adfærdsvanskelige. De er opgivet af den normale folkeskole og kan komme ind der. På ejendommen er der bla heste, som eleverne er med til at passe, er med i skovbruget mv, tager del i ansvaret for, det fungerer. For år tilbage husker jeg får på grunden på en plæne ud til grusvejen, vi færdes på. Der på den idylliske plet var de tøjret, så vi forbipasserende kunne få fornøjelse af at se liv, en form for levn fra dengang, der var landbrug på stedet. Der er også både på ejendommen, som er på ræd og række i vinterhalvåret på en mark. Hver gang, jeg kommer forbi - ligegyldigt om det er pr bil eller gåben, taber jeg næsten pusten af at se de velpassede plæner, de skagengule bygninger med fjorden i baggrunden, smuk plet uanset årstiden.

KIRKEN

For 2. lørdag i træk måtte jeg op fra morgenstunden, dog først ved 7 tiden i dag, en time før i sidste uge. Til og med sidste søndag kørte vi med sommertid, hvorefter vi skiftede. Vi regulerer selv, når vi skifter, hvilket afhænger af, hvornår vi vurderer, vi ikke længere kan se om morgenen mht at arbejde udendørs, nu er morgenringning kl 8.

Efter ringning måtte jeg ind efter "Je ve ik vær i telefonen mer". Mobilen går vi også med i weekenden, da døden aldrig holder fri. Vi har sommetider måttet ind og låse op til kapel på skæv tid til en kiste.

Graveren sagde engang for sjov, han godt kunne tænke sig at få en lidt atypisk ringetone lagt ind på mobilen, men kunne ikke selv finde ud af det. Det er ikke lige det, han skal sige, når jeg er i nærheden, da jeg er en af dem, som aldrig er blevet helt voksen.

Ved førstkomne lejlighed var jeg ved at rode med telefonen, da jeg alligevel gik med den på hans fridag og fik lagt ovenstående tone ind. Lagde telefonen på plads og sagde ingenting, da jeg dagen efter mødte ind som medhjælp. Tlf ringede og stor var hans forbløffelse, næsten skjult kamera. Bagefter sagde han med glimt i øjnene om jeg aldrig blev voksen, men tonen skulle blive der, der skulle lidt sjov til.

Ringetonen har også indimellem givet sjove episoder,også hos mig selv en lørdag, hvor jeg havde weekendvagten. Telefonen ringede tilfældigt, da posten ankom, hans forvirring var til at føle på, blev større, da jeg sagde kirkens navn og gik hjemme hos mig selv. Senere sagde han, han lige nu og her havde glemt, jeg kan være lidt af en spøgefugl og var ansat ved kirken.

KLØVNING

Denne milde, solskinsrige lørdag i oktober, har jeg til nu været mere ude end inde, der har stået kløvning på programmet. Det skrider lige så stille den rigtige vej, dagens gode gerning, jeg har lånt denne kløver. Elm er noget hårdt træ, og ikke ligefrem den letteste træsort til hammer og kiler. Der er en her, som er glad, for det meste af 1 m2 er nu klar til rundsaven, juhu.