Der er næsten hele tiden noget nyt derude, hvis man ellers har sans for det, eller har med sig, når man tager af sted, der skal ses efter noget andet end det sædvanlige, når traveskoene kommer på fødderne. Turen med disse træer har jeg gået utallige gange i mit liv, har overhovedet ikke tal på gangene, jeg har vandret der, hovedsageligt alene. Efter, jeg er begyndt at have kamera med det meste af tiden, er jeg i det hele taget begyndt at se på en anden måde, er der nogle detaljer, jeg ikke har hæftet mig ved før?
Nogen gange leger jeg turist i mit eget område, hvilket også somme tider kan få mig til at se detaljer på min færden, også selv om jeg til tider trænger til at komme hen i helt andre omgivelser, se noget helt andet, bl. a. den dag, jeg impulsivt tog til Bramslev Bakker. En anden måde, som også kan give mig input, er når en eller anden slår følge med mig på min færden. En anden kan også til tider se noget nyt. Eller når man har travlt med at studere et eller andet, så man er ved at skrumle over en træstub, en gren eller noget helt andet, hvilket også til tider er sket.
Herhjemme er der ikke sket de vilde ting, de daglige rutiner bliver gjort, og noget siger mig, jeg nok om ikke alt for længe kan finde på at smutte hen omkring en genbrugsbutik. Jeg kan se, det går langsomt, men sikkert den rigtige vej under mine oprydninger mht at få noget sorteret fra. Noget ryger ud til ugerenovationen, andet kommer i kasser, jeg er vist gennemgående det, man på nogen punkter kan kalde en samler. På forunderlig vis kan jeg altid - næsten - finde tingene, også der, hvor der tilsyneladende er mest rodet, jeg har vist det - visse steder - man kan kalde systematisk rod. En vis logik,rutine er blevet grundlagt hos mig.