HANDLE IND

Der skal somme tider handles ind, hvilket for det meste foregår i nærmeste købstad ca 12 km væk. Det ene billede viser lidt af vejen hvor jeg er ca halvvejs. Det andet billede er fra gågaden, som i min tidlige barndom udelukkende var en trafikeret gade med butikker tæt på hinanden på hver side af gaden. Dengang var gaden belagt med asfalt, nu er den flisebelagt. Husker, jeg i tidernes morgen gik med mor i hånden inde på fortovet, det var ikke så trygt med de biler så tæt på. I sydlig ende af gågaden var der en legetøjsbutik med 2 udstillingsvinduer. Jeg var ikke til at trække derfra, når vi gik der forbi. Hvis jeg fik lov, kunne jeg stå der i timevis.

Husker Kvickly før forretningen flyttede til de nuværende omgivelser, der skulle man op ovenpå, når man ville have dagens ret eller en kop kaffe eller te. Senere, da forretningen flyttede, var det noget nemmere, cafeteriaet lå ud mod gågaden, man kunne følge folk udenfor. For ca 5-6 år siden lukkede cafeteriaet, det kunne ikke løbe rundt længere, nu bliver den del brugt til udstilling af diverse varer.

Dernæst lukkede der et konditori midt på gågaden, en mindre, hyggelig forretning, som var et must at komme ind i, der emmede af atmosfære og eksisterede en menneskealder. Nu er der byens Kop og Kande. Savner virkelig forretningen, blev altid glad når jeg kom derind. Nu besøger jeg i stedet pølsevognen ved rutebilstationen, når jeg en sjælden gang vil ind nogen steder. Den har også eksisteret en menneskealder. Jeg husker mig selv som ca 10 årig få penge af mor til at gå ind og bestille 3 pølser, hotdogs. Fik en 10er, hvor jeg også fik penge tilbage. Far, som sagde, jeg kunne beholde resten. Damen som dengang havde vognen eksisterer endnu, dog ikke som indehaver. Ser hende somme tider på gågaden med rulator foran sig, den nuværende ejer af vognen har også haft den i mange år.

LÆSNING

For nogle dage siden kom der en fra omgangskredsen forbi ved aftenstid medbringende denne stak blade. Jeg har gennem flere år arvet deres ugeblade, når der skulle ryddes ud. Det var ved at være længe siden, jeg har fået sidst, hvilket vist også kan ses her. Der har været kontakt, men det har ikke lige været blade, vi har tænkt på.

Det har heller ikke gjort så meget mens det var sommer og det var til at komme ud, også om aftenen. Nu har jeg lidt at beskæftige mig med igen disse mørke aftner, hvis jeg ikke lige gider læse bøger.

I dag har jeg godt nok haft fri, været hjemme på adressen hele dagen, men har ikke fået læst, der var nok andet at beskæftige sig med. Haft lidt arbejde de sidste 4 dage i rap og har nu nogle dage, hvor jeg som sådan kan sige, er fritid.

TAK

Det falder mig ind, jeg lige vil sige tak til jer, der går ind og læser på min blog, især jer, der trofast og jævnligt kommenterer mine beretninger. Det er guld værd, vil jeg lige sige. Især dig, anonym, som nu nogle dage i træk har haft et eller andet at sige til det, jeg har skrevet. Det luner, varmer. Det, der er nogen, som gider læse det, kommentere. At nogen kan bruge det, jeg lægger ind på bloggen til noget, at det ikke kun er et sololøb for egen fornøjelses skyld.

Jeg har været spændt på, om jeg nu skriver så godt som jeg selv tror, jeg gør. En af mine interesser er at skrive, en af mine drømme er, der er nogen, som gider læse det, og det her med bloggen er et eksperiment, om jeg kan fange andres interesse, som ikke har nogen forudfattet mening om mig. Har længe haft lyst til at prøve her som et forsøg og er forholdsvis ny med egen blog. Endnu har ikke mange fundet mig, men det er ikke bare lige at komme i gang, det kan jeg godt se, men er nu opsat på at give det her en chance og evt udbygge med mere på et senere tidspunkt. Til slut for denne gang: TAK til jer, som trofast læser med!!!

BESKÆFTIGELSE

Nu er tiden igen ved at være der til de indendørs sysler. Aftnerne begynder at blive lange, det er mest mens jeg bla ser tv, jeg nørkler med et eller andet. Det bliver til meget i løbet af et år. Pt har jeg meget på lager, nok til at sælge, bla disse dækkeservietter, strømper, grydelapper, halsdisser, lyseduge, flaconer, lidt for enhver smag.

Omgangskredsen har i øjeblikket nok på lager, så det er ligesom det det kniber lidt med at komme igang igen, der er rigeligt af det meste, så lige nu og her må jeg nok finde på noget andet at få de lange aftner til at gå med, der skal ligesom ryddes lidt ud, inden jeg går i gang med mere, selv om det også giver en eller anden form for ro, når hænderne arbejder. Spekulerer på, om jeg skulle forsøge at lave en side her på nettet for at komme af med noget af det, eller om evt nogle af mine læsere har nogen ideer tíl at komme af med det. Jeg bor lidt langt ude til, det er meget bevendt med "gårdbutik." Der kommer for lidt forbi min adresse.

GÅTUR

Den anden dag vi var ude på en af vores vandringer i området, fik vi os en lille forskrækkelse. Jeg plejer at lade min hund rende frit det meste af tiden, selv om jeg helst skal have hende i snor. Der er skilte rundt omkring, som bla viser hund i snor pga vildtet. Snoren er dog altid med, der kan opstå situationer, hvor selv min skal i snor.

Vi traskede afsted i egen verden, tankerne gik hid og did, pludselig kom der en anden vandrer til syne "ud af ingenting." Dog uden hund. Hunden kom med nogle forskrækkede bjæf, manden, som kom til syne gav et spjæt, ligeledes mig. Jeg fik travlt med at få snor på hunden og måtte lige sige undskyld. Jeg havde ikke taget højde for, han lige var ude at gå samtidig med os. Jeg ved godt, han ikke følger stierne særlig meget, men går på kryds og tværs i skoven, men det plejer ikke at være meget i mit favoritområde, han går rundt. Vi fik dog snakket lidt, da vi hurtigt var kommet til os selv, hunden lagde sig pænt ned, da hun kunne se, han ikke var så farlig, selv om han ikke er tryg ved hunde. Jeg valgte at have snor på indtil jeg igen kom ind i eget område, der var ingen grund til at resikere mere, især ikke fordi der skal snor på.

Nyder virkelig, jeg har fået den hund, nu kommer jeg meget mere regelmæssigt afsted end før. Rundt i barndommens land, hvor jeg godt kan se, der mange steder er meget forandret, jeg kan selv til tider gå hid og did fordi jeg er så kendt i området, men det meste af tiden følger jeg dog stierne.

Kvier

Markerne omkring ejendommen har gennem en årrække været lejet ud til en af naboerne. Gennem de sidste år har der gået kvier lige omkring mine huse i sommerhalvåret. Iår kom de hertil i begyndelsen af maj og hentet hjem i slutningen af september. Vandtruget har jeg gået og holdt øje med og har nydt de sindige dyr lige udenfor. Hunden ville gerne, hvis hun fik lov, ind til dem, hvilket vi var flere om at bestemme.

Især i begyndelsen kvierne var væk fra adresseen savnede jeg dem, deres puslen, tyggen drøv. Nu er nogen af dem kommet på en mark på den anden side af asfalten, så det stadig lugter lidt af kvier. Her et billede, hvor hunden står og ser interesseret på lejerne - hun ville meget gerne over til dem, men blev dog hvor hun skulle være.

Husker far tilbage i min barndom havde køer og grise. Køerne stod de første år i tøjr, som til tider skulle flyttes. Senere blev der lavet hegn så far var fri for at gå og flytte med dem. Mælken blev hentet fra det nærmeste mejeri, som nu forlængst er nedlagt. En mælkkusk var rundt efter den lokale mælk hos bønderne. Vi kunne få kærnemælk hos ham, hvilket vi fik ind i en gul bøtte. Husker mælken havde mere smag end gennemsnitsmælken fra kærnemælken fra supermarkedet. Vi skal ha fat i den dyreste, som kommer tættest på barndommens kærnemælk fra mejeriet.

Jeg legede tit ude i stalden mens far lavede grotning, fodrede dyrene, marken, som er afbilledet i dette indslag kørte jeg som stor pige traktoren, når der skulle renses roer, køres kartofler op mv. Nu er det mange herrens år siden, jeg har siddet på en traktor.