Tanker/tilbageblik

Igår, da mit trofaste pelsdyr og jeg skulle ud på vandring, faldt mit blik som så ofte før på denne hæk, som danner skel. På den anden side af hækken er en stump jord, som hører til ejendommen. Hækken har været der i den tid, jeg kan huske tilbage, og dog. Husker, far og den daværende nabo skiftede træerne ud engang, de trængte til hjælp.
Der på marken har mine forældre aldrig haft køer så vidt, jeg husker, da de skulle trækkes godt 100 m for at komme dertil. Der har været skiftevis kornafgrøder, roer, kartofler mm. Husker, jeg i tidernes morgen var med til at gå med hakkejern i hhv kartofler og roer, ikke altid lige spændende - men en nødvendighed. Kartoffel læggeren blev lejet hos smeden, renseren havde far i fællesskab med en nabo, og undertegnede var til tider "dømt" til at sidde på traktoren, mens far sad på renseren. En årrække havde far kartofler i "tonsvis" - dels til salg til private, dels til export. Den del af marken, hvor kartoflerne skulle til export, var der isat et skilt i den ene ende hvor der vistnok stod Java, som var den slags, som skulle udenlands. En privat tog dem op, da den tid kom, og vi - far og jeg - stod bagpå og sorterede det bedste, vi havde lært. Kartoflerne blev bragt til en sortercentral, godt 10 km væk, hvor far alligevel en årrække havde nogle timer i vinterhalvåret.
Lederen af sortercentralen var en meget livlig mand, altid kvik for en bemærkning, en, der passede til fars sind. Ordene fløj i luften, når de 2 var sammen, og jeg kunne ikke altid lade være med at komme med et indskud.
En sommer, da jeg var ca 8-10 år, havde lederen fået den ide, der skulle være sankt hans fest i bygningen, som kartoflerne blev opbevaret i. De ansatte med familier blev inviteret dertil, der var dækket et langt bord midt i rummet, dækningen var så enkel som muligt. Hvid papirsdug, engangs tallerkner mv. Husker ikke hele menuen, men der var bl.a. noget af det traditionelle kold kartoffelsalat, frikadeller, pølser, øl og sodavand. Husker aftenen som livlig, god stemning, på en eller anden måde føltes det som om, vi alle kendte hinanden, da de voksne havde spartansk kontakt året igennem, og der blev fortalt om de respektive familier. Lederen har 3 børn, hvor den ældste er 2 år yngre end mig, hende fandt jeg bl. a. sammen med den aften, da vi havde hilst på hinanden i forvejen, dels hos hende, dels hos mig.

GÅTUR

Her inden sengetid nogle få billeder fra dagens gåtur. Dagen, hvor det virkede meget forårsagtigt, når man kiggede ud af vinduerne. Solskin faktisk hele dagen og meget lyst i vejret. En sådan dag er det ligesom der er mere energi, hvilket de fleste vist kender til. Vejret spiller mere ind end man skulle tro.
Nå, jeg kom afsted med hunden, som vanen tro var kåd, og da jeg kom ud, var der lidt køligere end ventet, så der var 1 stk Puk, som fik vanterne hevet frem fra lommerne, afsted det skulle jeg, rundt i barndommens land. Området, jeg gik i, færdedes jeg ikke meget i som barn og helt ung, det har mest været de senere år, jeg er begyndt at vandre omkring der.
Mens jeg vandrede rundt i dag, gik jeg igen lidt tilbage i tiden, så pludselig far tage min røde Puk Maxi, kasketten på hovedet og styrthjelmen på styret, logikken med sidstnævnte, var, den dog skulle med. Husker, jeg til tider kommenterede det, da han ofte mindede mig om den, når jeg lavede det samme nummer med at hænge den på styret, når det kun var omegnen, jeg skulle rundt i. Far brugte meget den knallert, da kræfterne svandt ind, og han ikke kunne gå så langt som tidligere, den gav han en ny bevægelsesfrihed, og han kørte ofte i det område her, jeg gik i på dagens vandring.
Jeg selv brugte meget knallerten, når jeg skulle lidt længere væk, den har kørt mange km i årenes løb, det gamle "kræ."
Området omkring det midterste billede har forandret sig, hvilket ikke lige var med ejerens gode vilje. Stormen d. 8. januar 2005 efterlod dette område som mange andre i et kæmpe kaos af knækkede træer oveni hinanden, et sørgeligt syn, efterhånden begynder det at se helt hæderligt ud i området igen. Man ser stadig spor rundt omkring fra dengang. Igen tilbageblik, men hvorfor ikke... Ha det godt derude.