For nogle aftner siden, tog vi lige en extra minitur ned i skoven, hvor vi gik på egen matrikel, den milde luft skulle lige nydes, inden det var ryk ind tid for resten af den dag efter en solbeskinnet dag.
Som ofte før kunne jeg ikke stå for spillet sol-skygge dernede. Skyggen er på min matrikel, solen er på nabogrunden. Nød ligesom at vandre rundt i eget område med hund uden snor, der var ligesom mere frit for os begge, og pelsdyret var ikke slem til at rende for langt væk fra "mor", men holdt sig rimelig tæt på mig uden, jeg behøvede at kalde.
Her står hun eftertænksomt og venter på, jeg skal komme. Kameraet skulle absolut i brug nogle gange undervejs, ofte, mens fotografen er i gang, sætter hun sig tålmodigt, er efterhånden klar over, når der er tid til at traske videre.
Myreflittige myrer er jeg fristet til at sige her, disse 2 større tuer ligger på mit område, i nærheden af et granområde. Utoligt, hvad de små væsener har evnet at præstere. På områder kunne vi lære meget af dem, men tror ikke, vi på sigt kan holde til deres tempo, arbejdsiver, vi er ligesom ikke bygget til det, har jeg en ide om.
Til tider er jeg væk fra matriklen og har pelsdyret med som her. Det var aftalt på forhånd, for disse 2 hunde enes fint, har været sammen nogen gange efterhånden.
Den lyse er halvt sjæfer, halvt retriever, 10 år. Min knap 3 og en blanding af sjæfer labrador. De tossede hunde opfører sig som kåde hvalpe, den ene næsten værre end den anden til narrestreger. Der var udendørs liv fra start til slut mens jeg var der, kvinden var i gang med at male plankeværk, da jeg ankom, hvor jeg fik en pensel stukket i hånden, så der var gang i den den første tid, jeg var der, der skulle snakkes, jeg trængte til at komme lidt væk hjemmefra.
Senere satte vi os i solen et sted, der var læ og fik en kop kaffe, mens der blev snakket om løst og fast og kåd hundeleg indenfor rækkevidde, bilerne kørte konstant på asfalten i nærheden, enten mod Hobro eller Hadsund. En kontrast til det, jeg er vant til i dagligdagen her.
