lørdag den 23. februar 2008
NATUR
Igen bruger jeg lidt af billederne, jeg har lagt ind, fra den sidste ladning. Himlen i dag, pt, minder lidt om denne her.
Igår var det ikke den helt store fornøjelse at traske afsted nede i skoven pga blæsten, hvor jeg hørte vinden suse kraftigt i træerne, kunne knapt høre mine egne skridt i skovbundens tykke bladtæppe, vindens evige susen overdøvede alt andet. Øjnene var på stilke, jeg holdt øje med, om der nu kunne komme grene susende gennem luften på min vej. Selv nede i skoven kunne jeg mærke vinden, som ikke kom nogen bestemt sted fra, den kom umotiveret. På min vej så jeg flere afknækkede grene, som var faldet ned, dog ingen væltede træer på strækningen, jeg gik, som dog var en af de korte, havde det ligesom bedst med at være ude i det fri, hvor vinden dog var lidt voldsom her på bakken. Havde tilrettelagt ruten efter, jeg ville gå i medvind i det åbne landskab, så det var lettere at komme frem.
Som ventet var der ikke andre ude på gåtur, vejret fristede ikke, men jeg selv trængte til at blive blæst igennem, så jeg måtte ud, hvilket pelsdyret heller ikke havde det fjerneste imod - hun fulgte mig glad.
Skyerne fløj afsted hen over himlen - mod øst - med lynets hast, og himlen ændrede hurtigt udseende, hele tiden og igen, flere gange kunne jeg falde i staver ved et af mine vinduer og se ud på de der skyer - i de perioder, jeg var hjemme. Pt driver de dovent afsted kan jeg se, der er mere ro over dem.
Igår var det ikke den helt store fornøjelse at traske afsted nede i skoven pga blæsten, hvor jeg hørte vinden suse kraftigt i træerne, kunne knapt høre mine egne skridt i skovbundens tykke bladtæppe, vindens evige susen overdøvede alt andet. Øjnene var på stilke, jeg holdt øje med, om der nu kunne komme grene susende gennem luften på min vej. Selv nede i skoven kunne jeg mærke vinden, som ikke kom nogen bestemt sted fra, den kom umotiveret. På min vej så jeg flere afknækkede grene, som var faldet ned, dog ingen væltede træer på strækningen, jeg gik, som dog var en af de korte, havde det ligesom bedst med at være ude i det fri, hvor vinden dog var lidt voldsom her på bakken. Havde tilrettelagt ruten efter, jeg ville gå i medvind i det åbne landskab, så det var lettere at komme frem.
Som ventet var der ikke andre ude på gåtur, vejret fristede ikke, men jeg selv trængte til at blive blæst igennem, så jeg måtte ud, hvilket pelsdyret heller ikke havde det fjerneste imod - hun fulgte mig glad.
Skyerne fløj afsted hen over himlen - mod øst - med lynets hast, og himlen ændrede hurtigt udseende, hele tiden og igen, flere gange kunne jeg falde i staver ved et af mine vinduer og se ud på de der skyer - i de perioder, jeg var hjemme. Pt driver de dovent afsted kan jeg se, der er mere ro over dem.
Abonner på:
Opslag (Atom)