BLÆSTEN GÅR FRISK...

Dagen startede forholdsvis fredeligt op, enkelte solstrejf, forholdsvis lyst i vejret, det var ikke noget problem at opholde sig udendørs. Langsomt, men sikkert ændrede vejret sig hen over eftermiddagen, vestenvinden begyndte at suse om mine hushjørner, vinden tudede det bedste, den havde lært, denne første forårsdag efter kalenderen. Skyerne for forbi på himlen, den ene hurtigere end den anden, sikke et syn at iagttage fra vinduerne samtidig med lydene fra vinden her på bakken.
Ingen tvivl om, der var kommet blæst, storm ind over lille Danmark. Midt eftermiddag skulle vi lige ud og mærke os til rette med, hvor meget, det stormede derude, så der kom lige lidt extra tøj på, vanter og pandebånd, der skulle prøves kræfter med vinden, vi skulle blæses igennem,så vi så efter at komme ud, snor på hunden og op af privatvejen mod asfalten, skoven trak ikke ligefrem idag. Gik i zig-zag på privatvejen, da vestenvinden kom fra venstre side, det var ikke bare lige at holde kursen. Kom op til asfalten, gik mod vest, da det VAR meningen, vi skulle blæses igennem, gik i strid modvind, det halvlange hår, som stak frem fra pandebåndet smuttede bagud og tænkte, det var godt, det sad fast i den ene ende. Hm, det var ikke så langt igen, vi gik den vej, blæsten var hård, tilbagevejen var af gode grunde en del lettere, vi småløb nærmest, hunden var kåd og syntes, det var sjovt det her. Gik lidt forbi privatvejen, vi havde ikke gået nok endnu, det her gik da lige så godt i småløb med hjælp fra blæsten. Vendte om og blev igen blæst igennem, indtil vi nåede min vej, hvor hunden fik lov at løbe frit de sidste 100 m ned til ejendommen, ind på markerne for at få lidt mere krudt brændt af, inden vi igen gik ind for at nyde, huset er hult...

GÅTUR

En af dagene, hvor det blæste, gik jeg i det åbne terræn grundet sikkerheden, var bange for grene, som blæste ned og træer, der skulle vælte. Kom forbi dette hus, som jeg synes virker så idyllisk som det ligger der med den grønne plæne i forgrunden. Træet i midten er et kastanietræ, som faktisk er flot når det står med de hvide "frø" der om foråret. For år tilbage var huset skagengult, indvendig med mange små rum, nu er der kun ydermuren tilbage, det indvendige raget ned og bygget op igen med færre rum.
Videre på min færden kom jeg forbi dette syn, som jeg også har set utallige gange i mit liv, kønt på alle årstider. Gennem lang tid gik der heste på marken, de er nu kommet et andet sted hen grundet ejerskifte, det er lige ved, jeg er ved at savne hestene, da det var så hyggeligt, når de stilfærdigt luntede rundt der på marken, ofte kom de hen til hegnet ved skovvejen, når man kom luntende, var selskabsdyr, som ville noget. Hunden skulle - i snoren - lige hen og snuse til hestene, det var gengældt. De første gange var hunden bange for de store dyr, hvilket efterhånden gik over, det var sjovt at se hest og hund snuse til hinanden.