torsdag den 6. december 2007

LIDT AF HVERT

Der er ikke sket noget specielt i løbet af dagen, som har båret præg af rutiner. Har været ude at gå med hunden 2 gange i løbet af dagen, lille tur i formiddag og den lidt længere i eftermiddag. Den resterende tid er blevet brugt på bl. a. vasketøj, der var en maskinfuld. Her i huset er der ikke fast vaskedag, der bliver vasket tøj, når der er en maskinfuld, som kan tage samme varmegrad. Det er der blevet gennem lang, lang tid.
En overgang var der gang i mit savværk i udhuset, og da jeg lige har fået et høreværn med radio forærende, gik det som en leg i forhold til tidligere. Radio ABC fra Randers kørte, mens jeg var i gang, nød en anden baggrundsstøj frem for savklingen, som æder sig gennem træet. Mens jeg havde gang i saven, kunne jeg se far i samme situation ved samme sav, dels i udhuset, dels udenfor. Den selvsamme motor blev også brugt til den blå kværn, som stadig står i et hjørne af mit saverum. Deri kom der korn, som blev mast til hvidt pulver, grotning, beregnet til grisene at æde. Grotningen kom ud af et 4kantet rør, ned i en trillebør, som lige kunne stå nedenunder røret. Fra trillebøren hældte vi maden over i en tønde inde i stalden. Husker, jeg til stadighed blev fascineret over at se kornet blive hældt i kværnen og komme ud som det hvide pulver.
Når en so havde fået smågrise, skulle jeg som lille absolut ind i stien til de små kræ, der i min verden var nuttede. Da jeg blev ældre, var det mere køerne, som trak, grisene lugtede, og kørerne stod der med deres store, sindige øjne, køerne lugtede helt anderledes godt. De vænnede sig hurtigt til mig, og jeg kunne gå op mellem dem i båsene uden, der skete noget. En kusine, som gennem flere år var på ferie herhenne, mens vi var børn, og jeg, vi var til tider kortvarigt inde i stalden, grise og køer skulle have navne, bl. a. husker jeg Gris Langnæse. Ok, det var et sidespring, fingrene fløj bare hen over tasterne, de ville bare have det nedfældet, som kortvarigt var oppe at vende, mens jeg stod ved saven.
Hen sidst på eftermiddagen fik jeg lige tørret støv af, så er det ligesom gjort. Fik ved samme lejlighed øje på spinelvæv i mit soveværelse, der skulle de ikke være, så Puk så skyndsomt efter at få fundet en kost, så der kunne blive normal størrelse igen. Ligeledes i mit bryggers-fyrrum havde jeg travlt med kosten, der ses det tydligere, da det støver en del fra fyret, det er så ulempen ved at have det i beboelsen. Som modvægt er der, det er et godt tørrerum her i vinterhalvåret, hvor det er lidt svært at få tøjet tørt ude.
Aftenen er bl. a. gået med lidt tv, set programmet Deal No Deal på tv2. Ha det godt derude.


FORÅR 2007
Powered By Blogger