Graveren har lige haft en af sine få friweekends ud over ferie, og undertegnede måtte rykke ind. Det har nu været til at overse, da jeg lørdag måtte afsted morgen og aften til ringningerne. Søndag var der højmesse med altergang. Det, som voldte de største problemer i weekenden, var flaget til højmessen søndag.Dernede på bakken var der en del vestenvind, så undertegnede havde et problem med flaget. Det havde ligesom ingen lyst til at komme til tops på flagstangen, det ville med min hjælp kun knapt op dertil, hvor det skal være ved begravelse/bisættelse, og det så temmelig tosset ud. Ok, Puk traf en beslutning, som gik ud på, flaget ikke skulle op, men ned og ind i skabet. Da kirkesangeren ankom, ville hun vide, hvorfor flaget ikke var kommet op, meddelte bare, jeg ikke kunne få det op, og at præsten var informeret, han var enig, det skulle i skabet. Ok, det var det, og det var en af de sjældne gange, der ikke blev flaget. Vi må selv vurdere fra gang til gang, om det skal op eller ej, hvilket vi ikke måtte i starten, jeg var ansat.
Der kom andre boller på suppen engang, jeg havde haft vikariatet en søndag, hvor jeg valgte at placere det i skabet, uanset meldingerne fra arbejdsgiverne, det blæste sådan, jeg ikke kunne se, om flagstangen ville knække. Præsten var ankommet og havde hevet det til tops. Ok, chancen blev taget, og jeg trak på skulderene, muligvis gik det. Da gudstjenesten var overstået, kom vi ud til et flag, som lå inde på et gravsted lige så nydeligt. Og bagefter måtte vi have graveren ved en af nabokirkerne ned for at hjælpe med at nedlægge flagstang.
Havde også tjansen af vikar igår, hvor graveren for det meste har sin ugentlige fridag. Det var ikke lige tlf, som stressede i lommen, hvilket det dog sjældent er. Nu er graveren selv tilbage på sin pind.
