Endelig klarede det op til dagens gåtur ud i det blå med hunden ved siden - i snor, da jeg ville færdes steder, hvor hun skulle i denne. Ved skovkanten fik jeg øje på påskeliljer, som vender tilbage der år efter år. Har ofte tænkt på, de skal med hjem og sættes et sted, hvor der vil blive mere fornøjelse af dem, endnu er det kun blevet ved tanken.Den første strækning, vi gik på, mærkede jeg bladene under mine fødder, gik lidt fraværende og så, hørte og lugtede, brugte i det hele taget mine sanser. Det samme gjorde hunden, som pludselig gav en skjult kamera, hun havde brugt sin lugtesans, for pludselig gav hun et ordentligt ryk i snoren, så undertegnede havde et problem med at blive på benene, jeg måtte ned i de våde blade. Nåede dog at se i retningen, hvor hunden ville hen - og hvad var der på afstand.. 4 stk flotte rådyr i fuld firspring. Ok, jeg kom op igen, og vi traskede videre.
Ind i et område, hvor det er længe siden, vi har gået, så alt skulle studeres, vi havde begge god tid med at undersøge på hver vores måde, også selv om vi var kommet hen på våde skovveje, som tydeligt bar præg af regnen. Støvlerne var heldigvis på, så jeg behøvede ikke tage hensyn til, hvor jeg lige traskede rundt, og hunden var våd i forvejen, så vi gik ligeud på vejen. Støvlerne kunne tages af ved hjemkomsten, og hunden kunne tørre lidt i fyrrummet, inden hun kom længere ind i huset.
Her er vi ved dagens største vandpytter, som lige skulle undersøges nærmere, hunden smed sig ned, rullede rundt og opførte sig som en kåd hvalp, jeg havde pludselig travlt med at give hende lang snor, da jeg ikke havde lyst til at blive overdænget af en kæmpe lokal regnbyge fra det langhårede pelsdyr. Det var ikke det letteste at undgå lidt dryp, for kræet var blevet utrolig våd af det der roden - vælten rundt i pytten, så jeg fik også lige lidt vand med mig hjem. Heldigvis, der ikke var så langt tilbage, for det begyndte forholdsvis hurtigt at blive småkoldt på benene, og jeg kunne hurtigt finde ud af at hoppe i et par tørre bukser ved hjemkomsten.
