torsdag den 18. oktober 2007
DIVERSE GØREMÅL
Pt er roen faldet over mig og har sat mig ved tastaturet. Nåede stort set det, jeg ville i løbet af dagen, både ude og inde, tilnærmelsesvis færdig med rengøringen, nu ligner det en menneskebolig igen.
Ude blev jeg næsten færdig med at kløve det, som kom i nærheden af kløveren og var ude på marken med motorsaven, hvor jeg dog ikke var i gang ret længe.
Vanen tro, nåede jeg ud på vandring med min hund, nyder det altid, når jeg kommer af sted.
Om lidt får jeg en hund i pleje, som skal være her til på søndag, hendes "far" skal på kursus og efterlyste, om jeg havde mod på at prøve, hvilket jeg altså har. Er lidt spændt på, hvordan det kommer til at gå, da de 2 hunde er modsætninger. Plejehunden minder lidt lige nu og her om en schæfer,som passer på, min om en godmodig labrador. Har valgt at tage det som det kommer, her er plads nok til, det nok skal gå. Hundene er ca lige store, begge sorte, minder i udseende meget om hinanden, hvilket kan snyde, kontrasten er stor. Jeg er spændt...
INDETID
Billedet her er som sådan lidt misvisende, da jeg til nu har været inde til nu. Har kun været ude ganske kort med hunden, da hun skulle luftes her til morgen.
Der var lige nogle vinduer ol, som trængte til en kærlig hånd, så jeg måtte lige holde mig inde. Endnu er jeg ikke færdig, det var det mest trængende, som lige blev gjort, regner med at nå noget mere i løbet af dagen, når jeg alligevel er inde. Det er ligesom det herinde er nedprioriteret i tiden, fordi jeg makker med det træ udenfor. Gennem lidt tid har det været det mest pressende, jeg har taget, hvilket jeg kan se, begynder at sætte sine spor. Nu må jeg vist afsætte lidt tid indimellem indtil, standarden er tilbage på det normale, nu begynder det ligesom at blive for meget, det er ved at være for voldsomt, så der er en, der også må i krig herinde.
Der var lige nogle vinduer ol, som trængte til en kærlig hånd, så jeg måtte lige holde mig inde. Endnu er jeg ikke færdig, det var det mest trængende, som lige blev gjort, regner med at nå noget mere i løbet af dagen, når jeg alligevel er inde. Det er ligesom det herinde er nedprioriteret i tiden, fordi jeg makker med det træ udenfor. Gennem lidt tid har det været det mest pressende, jeg har taget, hvilket jeg kan se, begynder at sætte sine spor. Nu må jeg vist afsætte lidt tid indimellem indtil, standarden er tilbage på det normale, nu begynder det ligesom at blive for meget, det er ved at være for voldsomt, så der er en, der også må i krig herinde.
Abonner på:
Opslag (Atom)