Endnu engang har jeg været ude på en af mine vandringer, som efterhånden er blevet en livsstil, da jeg næsten dagligt er ude at gå. Der skal være meget dårligt vejr før jeg ikke dapper afsted med hunden som trofast følgesvend. I dag på vores vandring gik vi der, hvor jeg kunne lade hunden løbe frit, pludselig kom der et stk sort bokser i fuldt firspring lige hen mod min. Gensynsglæden var stor, da de 2 har mødt hinanden før, der skulle leges, og det var nu. Sjovt at se de 2 opføre sig som kåde hvalpe der på skovstien.
Da jeg kom ud på fri terræn igen kunne jeg ikke stå for himlens spil der bag træerne. Tog dog for en gangs skyld ingen billede, da jeg vidste, jeg havde et til at ligge i forvejen i mit album, som beskrev himlens spil her i dag. Et skue, jeg aldrig bliver træt af, himlen svinger, skifter hele tiden, hvilket jeg ikke kan undgå at observere, muligvis fordi jeg er blevet miljøskadet af at bo i mit barndomshjem med vidder.
