BILLEDER

Lige et billede mere fra i dag, hvor man kan se, sneen begynder at smelte under dagens tøvejr, det bærer de andre billeder ingen præg af. En af de meget korte situationer, hvor hunden holdt sig i ro på dagens tur. Pt er tv i gang som baggrundsstøj, hunden kobler fra lige så lang hun er.

BILLEDER

Lige lidt billeder fra dagens gåtur "ud i det blå." Dagen hvor det har tøet, og der rundt omkring begynder at vise sig bare pletter igen. I dag har det været for varmt til min varme dragt, og nød at kunne gå uden, for lidt af bevægelsesfriheden forsvinder, når jeg tripper rundt i den. Den er tyk, og jeg er ligesom lidt kortbenet i den, så der må opslag til. Ikke ligefrem det, jeg er vant til, da jeg efter andres udsagn hører til dem, der godt må veje lidt mere. Hm, dem om det. Jeg plejer for det meste at have det problem, de fleste almindelige bukser er en smule for store i taljen, når jeg skal have dem lange nok, og der er aldrig problemer med for lange ben, der er den varme dragt atypisk.
Hm, udseenet i skoven er lidt forandret med den hvide skovbund, nogle af billederne i dag har jeg haft oppe i andre sammenhænge, det kan jeg godt se, bl.a. bækken i går. I dag var det lidt smattet men kunne tydeligt se spor efter dyrene i skovbunden, hunden var igen kåd, den sne var evig sjov, og der blev kastet nogle snebolde med mellemrum på vandringen dernede, en time var hurtigt gået, denne januardag, hvor det faktisk er mildt årstiden taget i betragtning.
Iøvrigt er det Helligtrekonger i dag, som vist er ganske almen viden, jeg har fundet mine små lysestager frem, som er beregnet til den dag, de står nu med tændte stearinlys i vinduet, så jeg kan se dem, mens jeg sidder her og grifler ved tastaturet.
Barndommens EKP har bryllupsdag i dag, Diamantbryllup, 60 år er faktisk temmelig lang tid, som de færreste oplever. Husker hende som en meget bramfri kvinde, som havde mange sjove indfald, kaldte tingene ved navn. Han er-var mere reserveret og tyssede til tider på hende, når han syntes, hun gik over stregen, når hun gav referat om et eller andet. Husker engang, jeg var dernede som ca 8-10 årig. Jeg fik lov til at gå ind på datterens værelse (hun var flyttet hjemmefra, da hun var noget ældre end mig). Der var der en dukke, som datteren ellers var meget hør over, den måtte jeg tage med ind i stuen sammen med tilhørende dukketøj mv. Jeg fik lov til at lege med den, fordi de havde det indtryk, jeg ikke ligefrem gik og kylede rundt med tingene. Husker fornemmelsen af stoltheden, da jeg måtte lege med den, den dukke havde jeg i hovedet længe, længe efter...

DIGT

SÅ TAG MIT HJERTE
Så tag mit hjerte i dine hænder,
men tag det varsomt og tag det blidt,
det røde hjerte - nu er det dit.

Det slår så roligt, det slår så dæmpet,
for det har elsket, og det har lidt,
nu er det stille - nu er det dit.

Og det kan såres, og det kan segne,
og det kan glemme og glemme tit,
men glemmer aldrig, at det er dit.

Det er så stærkt og stolt, mit hjerte,
det sov og drømte i lyst og leg,
nu kan det knuses - men kun af dig.

Tove Ditlevsen