PYNT

Nu, hvor påsken nærmer sig med raske skridt, viser jeg et par billeder af egen pynt, som jeg i tidernes morgen fik lavet en del af, dels til eget brug, dels til at give væk.
Her er det dog en blandet landhandel, da pigen dog er til påsken, tallerkenen er fra da jeg i tidernes morgen gik til porcelænsmaling i ungdomsskolen, en af favorit tingene fra dengang. Da jeg temmelig sikkert skriver mere over helligdagene, vil jeg nøjes med dette her og slutte med at sige GOD PÅSKE til evt læsere, som kommer forbi...

GÅTUR

Tidligere på dagen var jeg - vanen tro - ude på luftetur, der skulle lidt motion til. Det er blevet en hel vane, der skal ske noget, også selv om der var småkoldt. Vanterne kom på "poterne", og vi traskede derudaf på en af de sædvanlige ture i området. Vi snusede på hver vores måde, mig dog mest med øjnene og kamera i lommen, hvis nu der skulle dukke et motiv op på min færden.
Hunden brugte vanen tro sin snude, og her er hun i nærheden af et spændende sted i hendes verden, det ser næsten ud til, hun lige vil have at vide, om det nu også er okay, hun skal have stedet undersøgt. Hun fik dog min accept, og se næste billede...
Her er snuden i fuld gang, lige før poterne også bliver det, et meget, meget spændende sted, som skulle undersøges grundigt og eftertrykkeligt, men pyt, hun blir mere træt af en sådan oplevelse, hvor hun bruger andre sanser, end når der er galop på markerne, så der var tålmodighed med fra min side en tid, inden vi traskede videre...

NATUR

Sidst, vi var ude at gå, fandt vi ind på denne skovvej, som vi heller ikke går på så ofte, på trods af, der faktisk er flot på strækningen. Lidt længere henne på vejen, kan man se både søen og fjorden, hvilket der kommer billeder af i senere melding.

Da vi travede afsted der i forårssolen, var der helt vindstille, på engen ved min højre side sås enkelte svaner på afstand, som jeg ikke kunne zoome nok ind til, jeg kunne få dem med på billeder.
På vejen måtte vi over denne kilde, som stille flyder afsted, kilden giver faktisk en indre ro, som vandet stilfærdigt "løber afsted" der midt i det hele. Vejret var meget mildt denne dag, så der var ligesom tid til at gøre lidt ophold og beundre skuet lidt.
Vi havde dog hver vores måde at nyde bækken på, undertegnede havde ikke behov for at blive vasket, blive gennemblødt, det havde jeg det ikke varmt nok til, selv om jakkens lynlås var lynet ned. Hunden derimod skulle absolut, som ventet, ud i vandet, og det var eftertrykkeligt, hun lagde sig pladask, lige så lang hun var på maven og lignede en, som bare nød tilværelsen, hun fik lige så lang snor som hun kunne få, da jeg ikke havde lyst til en meget lokal byge, når der senere skulle rystetur til. Og jeg slap i det mindste for det værste, det var kun enkelte sprøjt, der nåede hen på mine bukseben...

HUNDE

Jeg kom i tanke om, jeg lige ville uploade de sidste hundebilleder fra igår, da jeg var væk fra matriklen, det øverste kom ikke med pga hundene befinder sig i skyggen, men man kan vist alligevel se, de begge opfører sig som et par kåde hvalpe på trods af deres alder. Hvis ikke, vi lige har dem ude i begyndelsen, når de mødes, er huset fyldt op - af disse to, der skal leges, når først de får plads til at få kådheden brændt af, plejer der at være rimelig ro, når vi tager dem med ind.
Ham her var jeg alene med en overgang, og han plejer at opføre sig som en "limklat" overfor mig, jeg er til fulde accepteret, når jeg er der, han gider ikke længere gø, når jeg ankommer til adressen. Han følger mig trofast, det kunne jo være, jeg lige gad klappe ham og gi en godbid...
Da jeg var alene med ham, kom jeg til at tænke på, ejerne kan få ham til at gø på komando, det skulle prøves, om jeg også kunne, som det, jeg trods alt er, en fremmed, han var lige så let at gejle op til ballade som ved ejerne, som kom spænende, da han begyndte at give lyd fra sig, der blev lidt grinen, da de hurtigt fangede situationen, hunden mente ikke noget med larmen, det var tydeligt, for bagenden logrede meget, et sjovt syn.