Ved en af kirkerne i omegnen kan man godt sige, der er en form for attraktion for turister, hvilket der har været siden sensommeren 2004. På gravstenen kan læseren se, hvem der er i kirkens varetægt.
Husker, det var en speciel dag med stort rykind allerede fra morgenstunden med kranse, bårebuketter. Folk kom langvejs fra for at følge ham til det sidste hvilested, hvori han kom i egetræskiste. Hans privatadresse var ikke langt fra kirken, og han var hjemme, indtil han skulle i kirken; han blev båret dertil hjemmefra med ekstra bærere til at tage over undervejs, rustvognen kørte bagefter til kirkelågen.
Mange kendte var blandt følget, bl. a. Ib Grønbeck, som iøvrigt er en af dem, som har haft med stenen at gøre. Dorthe Kollo, Bjørn og Okay, Kandis, Lis og Per med flere var med af musikere. Længe før, det var tid til selve begravelsen, var det umuligt at have flere blomster i kirken, de måtte placeres på plæner udenfor, en guitar med rød-hvide roser, lavet at hans søster, blev placeret på døbefonden, det var meget specielt. Der kunne dengang være ca 150 mennesker i kirken, når der var klapstole og 2 ekstra bænke i brug, der blev tidligt fyldt op, folk stod i stor klynge udenfor kirken, virkelig mange var mødt frem.
På et tidspunkt under den kirkelige handling, stillede Dorthe Kollo sig an ved kisten, bag sig havde hun 2 mænd til at spille på harmonika. Hun skulle synge "3 hvide duer" som var en af afdødes kendetegn. Ser stadig den spinkle, lyshårede sort-hvid klædte kvinde ved kisten, stoppe op i 1. vers, hun blev for bevæget til at kunne fortsætte. Følget inde i kirken var hurtig til at samle op og give hende sin støtte, man gav sig omgående til at nynne melodien. Spillerne var hurtige til at følge trop, og Dorthe fik fundet en styrke til at kunne fortsætte. Meget bevægende, intens oplevelse. Da hun var færdig var der en mættet, stemningsfyldt stilhed, man kunne høre den berømte knappenål falde til jorden. Fik helt tårer i øjnene - så grebet blev jeg af stemningen, selv om det ikke var en familie, jeg har haft noget at gøre med privat.
Midt formiddag var der kommet politibiler, der skulle holdes øje med, om der blev problemer undervejs, samt politiet dirigerede bilerne hen til ledige pladser i området. TV - radio folk var også mødt frem, folk stod alle steder med deres kamera og mikrofoner, der skulle laves reportager, der, hvor de ikke måtte komme ind, var i kirken under selve den højtidelige handling, da måtte pressefolkene pænt blive udenfor.
Bagefter varede det utrolig længe, inden det kæmpemæssige følge havde forladt kirkens grund, alle var inviteret på kaffe i nærheden, der har sikkert været stuvende fuldt. Det var virkelig et job at få alt arrangeret bagefter, buketter mv lå - udover på gravstedet - på de nærliggende plæner, sikke et syn som var imponerende. En meget speciel oplevelse at følge det på sidelinjen. På TV2 blev der vist uddrag på lokalstationen om aftenen, dagen efter et lidt længere indslag om formiddagen, hvor jeg husker, jeg så et glimt af mig selv. En dag, der ikke lige med det samme går i glemmebogen.
