BLANDET

På en af gåturene kom vi forbi dette syn efter sidste storm. Bare et af stederne,hvor der skete lidt, her i den milde ende, trods alt. Træerne tilhører naboen, da de før stod på hans grund. Nu er det meste på min skovmatrikel, og der sker ikke en lyd fra naboen, hvis jeg dapper ned og rydder op. Det er der, jeg har længst hen, når jeg lunter afsted med sav, benzin mm i mit område, så det må ligesom vente til engang, hvor både tid, lyst og energi er der til at traske derned.
Her sidder hunden på egen grund og ser tilfældigt hen i retning af de væltede grantræer. Grannerne ligger ikke langt fra hundens hovedretning i billedet, vejen, som hunden sidder på, fører op til matriklen her.

TOGVOGNE

Nu, hvor jeg en tid næsten dagligt går på asfalten i opstarten, når jeg er ude på dagens motionstur, ser jeg på afstand et par togvogne, som jeg kommer til at passere. Selv om de har stået der nogle år efterhånden, kan jeg ikke lade være med at se hen efter dem, de er ikke til at undgå at få øje på.
I starten, de var på grunden, var de længere tilbagetrukket på noget, der efterhånden minder om en brakmark. Da de ankom, blev de benyttet som beboelse for et par med 2 slædehunde. Parret havde dengang lige købt en nedlagt ejendom, hvor stuehuset lige skulle have en gennemgribende renovering. Derfor havde parret anskaffet disse togvogne. I begyndelsen var togvognene vældig spændende, da de ikke ligefrem er af nyere dato, men næsten en turistattraktion, nu er nyhedens interesse en sagablot, og vognene står næsten og forfalder mere og mere for hver gang, man ser dem.

GÅTUR

Sidst, jeg traskede afsted i skovens dybe stille ro, kom jeg forbi denne plet midt i det hele, godt nok i yderområde, men alligevel omkranset af træer på alle sider.
På pletten går der køer, hvilket kameraet ikke kunne fange på den plads, jeg stod på. De store, brun-hvide køer gik fredfyldte og græssede der på den åbne plet, som er nabogrunden, også naboens køer. Et lidt atypisk syn inde i skoven, men mindede alligevel i høj grad om idyl. Disse store, godmodige dyr gik sindige omkring, ænsede knap nok, hunden og jeg gik på en sti lidt derfra, enkelte løftede hovedet og så med de store, kloge øjne hen efter stien i et glimt, hvorefter dyrene passede deres beskæftigelse der på pletten.
Da jeg havde set lidt på dyrene, vendte jeg mig om for at traske videre med hunden ved siden, fik øje på denne bevoksning, billedet er ikke det bedste, det kan jeg godt se, det er mere for at vise kontrasten, det kommer med. Jeg havde vendt mig knap ½ omgang, da jeg fik øje på dette tæt bevoksede syn af træer, træerne skulle også med mig hjem, selv om jeg dengang ikke rigtig vidste, om det skulle slettes, eller jeg ville bruge det til noget.