torsdag den 17. april 2008

ALTING OG INGENTING

Lidt af formiddagen foregik udendørs, der skulle ske lidt, hunden opholdt sig en del af tiden på den stump græsmark, der er tilbage. (Resten er blevet pløjet, haret, tromlet og tilsået.)
Nede ved skovkanten findes der en lille stump historie, rest fra en af de forrige ejere på matriklen, der har - før min tid - været køkkenhave, og fra dengang er der denne busk rabarber, som er den, der til nu er kommet længst frem.
Og godt begyndt er halv fuldendt som man siger, da der er lagt kartofler her, ca halvdelen af det, der skal i jorden af kartofler, er kommet det nu, så, øh, "kartoffelkvinden" får til tider lidt gjort i ryk. Senere på dagen kommer der en melding fra dagens tur ned i skoven.

GÅTUR

Endnu engang er vi ved at gøre klar til en omgang motion ud i naturen, fik lige pelsdyret til at sætte sig, inden vi dampede af, de få færdigheder, hun har lært, skal med mellemrum holdes ved lige.
Vi gik lidt rundt i zig-zag, blev gået lidt hist og pist, vi havde ikke nogen plan, vi skulle bare ud og gå, mærke solen mod huden, ligeledes de få, milde vindpust, vi mærkede på vores vej, der var plads til at sidde en kort overgang et sted, hvor solen bagte på mig.
Jeg nød virkelig dette ophold, hvor jeg havde sat mig med ryggen op mod en træstamme, mærke solen mod ansigtet. Den tynde jakke var taget af, og blev brugt som en slags sæde på skovbunden. Omkring mig kunne jeg se knopper på træerne, et stykke derfra halvstore blade på et hyldebærtræ, i skovbunden lidt derfra en plet hvide anemoner. Med jævne mellemrum hørtes fuglefløjt. Hunden havde lagt sig stille ned ved min side, med sanserne vågne og så sig omkring med sit vågne blik, men gjorde intet for at tage på jagt, lyttede bare. Til tider raslen i skovbunden lidt væk, nød at følge skovens liv der med ryggen mod træet, blive tom for tanker, mærke naturen, lade den stille, fredfyldte ro fylde mig, blive tom for tanker, inden jeg rejste mig og gik videre.
Videre ud i åbent terræn, som var det sidste stykke, vi skulle gå i, inden vi nåede retur til matriklen. Batterierne var ladet op til at fortsætte den daglige dont, da vi nåede tilbage til hjemmet, hvor vi begge har haft barndommen...

FORÅR 2007
Powered By Blogger