Først på eftermiddagen ringede telefonen. En kusine ville vide, om jeg var med på en gåtur i mit område. Hende og manden syntes, vejret var ideelt. Det var en af weekendens bedste ideer, så jeg sagde omgående ja. Jeg går af gode grunde alene det meste af tiden med hunden som eneste selskab, og det kan til tider være trivielt, når det er så godt som dagligt, jeg er af sted.
De ankom denne milde, solskinsrige oktober søndag, havde taget brød og en pose kaffe med, de var på skovtur og ville give "madpakken" her i min stue, mens jeg gav turen i mit område. Vi startede med kaffen og dampede af sted med løstgående hund. På vor vej så vi en klynge rådyr, vist 5, et kønt syn da vi så dem komme løbende i fuld galop, en af de gange, det havde været rart med kamera i hånden.
Vi traskede rundt det meste af en time - en af mine favorit ruter med meget afveksling. Det var dagens saltvandsindsprøjtning at gå der sammen med mennesker. Det, der kunne blive snakket undervejs. Til tider kan det være trivielt, tendens til at være småkedeligt i dagligdagen - så jeg nød det virkelig. Det er noget helt andet, da andre også somme tider ser tingene fra en anden vinkel end en selv, andre synsindtryk.
Det lød til, de er med på en tur igen på et senere tidspunkt.
Efter, de var kørt igen, gik jeg en kort tid ud og fik kløvet lidt brænde, fejet i rummet i udhuset hvor træet er, og fik brændt noget af savsmuldet og barken i fyret, det, der blev gjort i dag, er gjort, hvad der ellers bliver gang i herefter, vil tiden vise, sikkert kun holde fri med et eller andet.
