søndag den 14. oktober 2007

UVENTEDE GÆSTER


Først på eftermiddagen ringede telefonen. En kusine ville vide, om jeg var med på en gåtur i mit område. Hende og manden syntes, vejret var ideelt. Det var en af weekendens bedste ideer, så jeg sagde omgående ja. Jeg går af gode grunde alene det meste af tiden med hunden som eneste selskab, og det kan til tider være trivielt, når det er så godt som dagligt, jeg er af sted.
De ankom denne milde, solskinsrige oktober søndag, havde taget brød og en pose kaffe med, de var på skovtur og ville give "madpakken" her i min stue, mens jeg gav turen i mit område. Vi startede med kaffen og dampede af sted med løstgående hund. På vor vej så vi en klynge rådyr, vist 5, et kønt syn da vi så dem komme løbende i fuld galop, en af de gange, det havde været rart med kamera i hånden.
Vi traskede rundt det meste af en time - en af mine favorit ruter med meget afveksling. Det var dagens saltvandsindsprøjtning at gå der sammen med mennesker. Det, der kunne blive snakket undervejs. Til tider kan det være trivielt, tendens til at være småkedeligt i dagligdagen - så jeg nød det virkelig. Det er noget helt andet, da andre også somme tider ser tingene fra en anden vinkel end en selv, andre synsindtryk.
Det lød til, de er med på en tur igen på et senere tidspunkt.
Efter, de var kørt igen, gik jeg en kort tid ud og fik kløvet lidt brænde, fejet i rummet i udhuset hvor træet er, og fik brændt noget af savsmuldet og barken i fyret, det, der blev gjort i dag, er gjort, hvad der ellers bliver gang i herefter, vil tiden vise, sikkert kun holde fri med et eller andet.

2 kommentarer:

Frk. Bibo sagde ...

En tur i skoven er nu ikke sådant noget at "kimse" af. Og når det så er med nære venner, så går det hele jo op i en højere enhed. Og så på en herlig solskins-søndag i oktober. Herlig herligt. Flot beskrivelse af rådyrene.

Zindy sagde ...

frk. bibo, velkommen til. Overskriften på min blog er et af mine kendetegn, nyder at have gæster. Jeg elsker de ting, i naturen, bla "mine" rådyr, synes, det er så flot, når de kommer i fuld galop i en klynge. Døm selv, om du gider fortsætte med at følge mig, du skal være meget velkommen, det modsatte er også ok.


FORÅR 2007
Powered By Blogger