I princippet er mit weekend vikariat afsluttet nu. Haft dagens gudstjeneste. Lidt forbløffelse da de andre ansatte så mig, fordi jeg også havde sidste weekend. Der var 2 dåb, som jeg vidste på forhånd, drenge, som kunne gå selv og ligeledes svare ved døbefonden. Faderen har haft det meste af sin barndom og ungdom under en km fra mig, derfor overskriften. Han søgte tilbage, og da jeg så ham + søskende og far, blev jeg helt nostalgisk, husker især hans yngste søster i barnevogn på deres adresse, nu er hun højere end mig.
Forældrene var faste kunder dengang min far solgte kartofler, det var dengang. Tiden går, og nu er den familie spredt, sjovt at hilse på dem. Tidligere kirkesanger, som var der indtil ca 1995, var en af kirkegængerne, hun bor nu i det tidligere forsamlingshus lige neden for kirken, hun var der gennem mange år, nu er hun der til tider når kirken er i bekneb for vikar til sang, frisk, ældre kvinde, som er kvik for en kommentar
Ok, efter gudstjenesten var der fotografering ved døbefonden, inden folk dampede af, og præsten,kirkesanger og organist skulle videre til nabokirken, og jeg skulle igang med oprydning - dels efter dåb, dels efter altergang. I dag under altergangen "så" jeg nogle af datidens mennesker gå til alters, den tidligere præst, som ikke ville have børn til alters, der havde man ikke noget at lave før, man var konfirmeret. Ham, som en af de første søndage efter konfirmationen havde tradition for, konfirmander og forældre blev inviteret til gudstjeneste med altergang, hvor vi blev indviet i voksenlivet. Den nuværende præst lader også unge mennesker komme op, bare de kan sidde stille under altergangen på knæfaldet, så er det ok for ham, mindre børn må også komme op, det er bare et eksempel ud af mange på kontrasten på de 2 præster, som jeg havde oppe at vende under oprydningen i dag.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar