Endnu er et par dage ved at være gået. I går var jeg vikar for graver, og måtte af den grund ind til kirkeklokken til morgen- og aftenringning. Fra morgenstunden tog jeg dog lige et par timers bladjagt med løvsugeren for at få de værste blade væk fra hovedstrøget, hvor der samtidig ville være sandsynlighed for, de ville vandre videre, hvis de ikke blev fjernet.
Herhjemme blev der bl. a. gået med hunden, ville ned til Mariager Fjord, som kun er ca 2o min fra mig på gåben, da jeg vidste, der ikke ville blive gået meget de næste dage med 8-16 job. Nød turen ned gennem skoven, bækkens rislen ved min side, hunden som fik noget krudt brændt af på turen, lugtene af natur, stilheden. På min vej så jeg et par rådyr komme springende, et flot syn at se dem komme der i fuld trav med deres graciøse løb, smukke dyr med de hvide bagender. Vandet på fjorden var næsten helt stille, lugten af saltvand gled ind i mine næsebor, ænderne på vandet, sivene i klynger nød virkelig turen, som var en opladning til de næste dage.
I dag stod den så på arbejde igen, for mit vedkommende som den, der skulle samle blade ind med løvsugeren. Midt i det hele kom der et forsigtigt gadedrengepift i min nærhed på et tidspunkt. Det var Jougle Birges datter, som var kommet for at se til graven, han kunne have fyldt år i dag, derfor kom hun. Det er en fast skik, hun lige kommer hen til mig, da vi kender hinanden helt tilbage til skolen lige nedenfor kirken, 2-3 år mellem os. Som børn havde vi ikke meget med hinanden at gøre,som halvvoksne begyndte vi at finde sammen, der var ligesom noget tilfælles, og vi har haft lidt med hinanden at gøre siden i perioder. Det er altid dagens saltvandsindsprøjtning, når hun har været der, der er altid gang i hende, og man kan ikke andet end blive i godt humør, når man har snakket med hende. Hendes mor kommer også altid lige hen - og hvis jeg har håret samlet i hestehale, hiver hun altid i den, så der findes også til tider humørspredere der, selv om jeg arbejder på en kirkegård, humørsprederne finder nok også hen til den, de ved, der evt kan give igen, hvis der ligesom er noget at sige.
