søndag den 25. november 2007
AFTENSTEMNING
Aldrig ræd for mørkets magt,
stjernerne vil lyse,
med et fadervor i pagt,
vil du aldrig gyse.
Og hvorfor starter jeg dette indlæg med dette vers fra denne kendte salme?Joh, sidst på eftermiddagen var jeg ved at rydde op i aviser og reklamer, syntes pludselig, stakken var blevet lidt stor, det flød i min verden. Havde gang i det efter mørkets frembrud, og der var ligesom ikke tid til at vente til i morgen med at få det ud i stalden, hvor det plejer at komme hen, det skulle ud, NU, mørke eller ej.
Her, hvor jeg bor, vrimler det ikke ligefrem med gadelys, det nærmeste er ca 700 m væk, og som jeg kan se fra mit bryggers vindue. Så her er mørkt.
Mig i jakke, det var ikke mit problem, de fleste nok ville vente. Endnu har der aldrig stået nogen med køller og banket mig i hovedet. Det var der heller ikke i aften, da jeg traskede ud i stalden med mit papir. Da jeg alligevel var ude, var jeg lige en tur oppe ved asfalten og tilbaus igen, ca 100 m væk. På vejen til asfalten studerede jeg et højt fjernsynstårn i det fjerne. Det stod som en skygge mod himlen med sine røde, blinkende lygter, der var mørkt hos naboen, som går meget tidligt i seng.
På tilbagevejen kunne jeg se lysskæret fra Mariager by på den anden side af fjorden. Der var stille på min korte tur i mørket, men tørvejr.
TAK
NINA,nu får du endnu engang en tak fra mig, som du ser, lykkedes det for mig at kopiere fra din blog til min. Forklaringen var lige til at gå til. Tak fordi du selv oprettede en blog, som er livsbekræftende at følge.
Jeg kan pille mange ud, som skulle tildeles dette link, men vil indtil videre nævne LENE som er god til at fortælle om sin dagligdag med ord og billeder, sit hverdagsliv, spændende bl. a. at læse om livet som sygeplejerske, som jeg ikke ved meget om, det er meget lærerigt at følge dig.
Jeg kan blive ved, men stopper for denne gang.
TAK
Den anden dag var jeg - som så ofte før inde hos NINA for at følge hendes dagligdag, den 22.11 nærmere betegnet. Og hvad fandt jeg hos hende!? En blogger-hyldest som rørte mig dybt. Jeg blev utrolig glad for tilkendegivelsen fra hende. Nina, som selv har så meget at give af, kunne finde noget i min blog, hun kan bruge til noget. Nina, hvis du læser det her, vil jeg give dig et stort TAK og et kram, det har du fortjent! Jeg kan ikke finde ud af at overføre billedet af blogger hylsten til min blog, ellers havde den været med. Jeg kan ikke finde ord, som dækker, Nina, jeg er så utrolig glad, hvilket både du og hele verden godt må vide. Mig, som lige så meget skriver for min egen skyld, da jeg elsker at skrive samt tage billeder, at andre kan få noget ud af det også er MEGET ok.
Abonner på:
Opslag (Atom)