lørdag den 15. september 2007
Memory
Pludselig kom det mig i hu, en som kommenterede mig tidligere på dagen kunne være en kusine, Conny. Hvor jeg lige får den idé fra, ved jeg knap nok, hun skrev hun kunne kende kvie nr 3 fra højre, hvilket kusinen også kunne sige.
Ved den tanke, kom jeg pludselig til at tænke på da vi var børn, Conny var på ferie herhenne, vi havde fået vognen ud til låns, vi fik tæppe ud til gulvtæppe, fik diverse arrangeret, så vi havde hule på vognen. Vore ture til nærmeste ishytte, hvor vi gik på en skovvej med skov til den ene side, Mariager fjord til den anden, en aften under hendes ferie, drog vi afsted sammen med mine forældre i DKVén ned til fjorden, vi skulle en tur over på den anden side af vandet, til Mariager og tilbage igen, hvilket skulle foregå ombord på en lille færge, som sejlede i fast rutefart i sommerhalvåret. Sådan kan det somme tider gå, når man læser et eller andet, huskeren husker pludselig igen.
Ved den tanke, kom jeg pludselig til at tænke på da vi var børn, Conny var på ferie herhenne, vi havde fået vognen ud til låns, vi fik tæppe ud til gulvtæppe, fik diverse arrangeret, så vi havde hule på vognen. Vore ture til nærmeste ishytte, hvor vi gik på en skovvej med skov til den ene side, Mariager fjord til den anden, en aften under hendes ferie, drog vi afsted sammen med mine forældre i DKVén ned til fjorden, vi skulle en tur over på den anden side af vandet, til Mariager og tilbage igen, hvilket skulle foregå ombord på en lille færge, som sejlede i fast rutefart i sommerhalvåret. Sådan kan det somme tider gå, når man læser et eller andet, huskeren husker pludselig igen.
Lille kommentar
Er nu rykket indendøre, ka ikke rigtig fatte, klokken kun er ca 13, hvilket hovedsageligt hænger sammen med, jeg allerede var oppe lidt i 6 i morges. Har lige været ved at bære træ ind til mit fyr, ka godt mærke, der går lidt mere til sådan en dag, hvor vestenvinden hyler omkring ørerne på mig her på bakken. Heldigvis, jeg er selvforsynende med træ, behøver ikke tænke så meget over, det koster lidt ekstra i varmeudgifter.
Der er i grunden både fordele og ulemper ved at have weekendvagten ved kirken, hvor vi manuelt ringer kl 7 og 17 her i sommerhalvåret; kl 8 og 16 i vinterperioden. Fordelen er klart, især nu, hvor vi skal op før en vis mand får sko på, og der er halvmørkt, blæsende og koldt, at man - hvis man vel at mærke kan tage sig sammen - tidligere bliver færdig med lørdagens gøremål, når man kommer retur før 7:30. Der er ligesom mere tid til rådighed, hvis man har lyst til et eller andet, som bare er lystbetonet.
Jeg ser frem til en eftermiddag, hvor jeg med god samvittighed kan sætte mig i mit lille hjørne med en af mine utallige bøger en tid, hvilket jeg tror, jeg vil benytte mig af, jeg kan vist roligt sige, jeg er narkoman; bognarkoman, det er ikke få bøger, jeg i tidens løb har fået mig pløjet igennem i årenes løb, hvilket nok til dels hænger lidt sammen med min opvækst. Husker, far de første år læste højt for mig, mens mor gjorde aftensmaden færdig, fik bogstaverne ind via "fadermælken." Det ansporede mig til selv at komme i gang, og den dag i dag vil jeg nødig undvære bøgernes verden. Blandt samlingen fra mine unge dage har jeg næsten hele Puk serien, derfor mit navn på denne blog. Fra mine tidlige år begyndte jeg at skrive bogtitel samt forfatter på læste bøger ind i kladdehæfter, dels for at kunne huske, hvad jeg havde læst, når jeg skulle på biblioteket, dels fordi det kunne være sjovt at se længere hen, hvad jeg havde læst.
Det er efterhånden blevet til nogle hæfter, og det er nu sjovt at se, hvordan jeg langsomt ændrede smag på mange måder. Nogle forfattere har jeg dog bibeholdt, bla Tolkiens "Ringenes Herre" Wilbur Smith, Lise Nørgård, Steffen King, Isabelle Allende, Dea Trier Mørch med mange, mange flere, listen er lang, hvilket man også kan se på mit minibibliotek, hvor bøgerne står alfabetisk.
Det var vist et sidespring som vil noget, nu tror jeg, det er ved at være på tide, jeg først og fremmest lige kommer en tur ud at gå tur med min hund, som ses øverst i indslaget, det tror jeg ikke, hun har noget imod, da det ikke har været andet end meget kort, jeg har været ude med hende til nu i dag.
dagen til nu
Vågnede ved vækkeurets kimen kl 5:55 i halvmørke, havde lyst til at gemme mig igen under dynen, men måtte op, da jeg i denne weekend fungerer som gravervikar, og jeg skulle ind til kirken, hvor jeg skulle være kl 7. Jeg skuttede mig, da jeg kom op. Men fik dog manet mig selv op til mine morgenrutiner, kom ud af døren til tiden, på trappen havde jeg dog mest lyst til at gå ind igen, da vestenvinden peb om ørerne på mig, men måtte afsted. Ligeledes var turen over kirkegården på bakken en blandet fornøjelse, var kold da jeg kom hjem, havde lyst til at gå i seng igen, men blev dog oppe.
Istedet så jeg efter at komme lidt i omdrejninger, der skulle lægges tøj sammen, vaskes mere tøj, gøres rent og ryddes ud i reklamer, hvilket nu er gjort, og jeg ka med god samvittighed sætte mig her nogle minutter, selv om det vist ikke lige er noget specielt, der er på programmet, havde alligevel lige lyst til at efterlade et lille visitkort, hvor kvierne i mit hegn vist er det mest spændende.
Istedet så jeg efter at komme lidt i omdrejninger, der skulle lægges tøj sammen, vaskes mere tøj, gøres rent og ryddes ud i reklamer, hvilket nu er gjort, og jeg ka med god samvittighed sætte mig her nogle minutter, selv om det vist ikke lige er noget specielt, der er på programmet, havde alligevel lige lyst til at efterlade et lille visitkort, hvor kvierne i mit hegn vist er det mest spændende.
Abonner på:
Opslag (Atom)