Havde startet min daglige gåtur på asfalten for ligesom at komme ind i skovdistriktet fra en anden vinkel. Jeg kunne se, jeg var begyndt på den tendens, jeg efterhånden gik den samme rute igen og igen, der skulle ligesom lidt andet til, gik ikke på asfalten ret længe, da jeg vandrede mod øst, hvor jeg vidste, jeg snart ville finde ind på en rute, jeg ikke havde trasket på utrolig længe, da jeg gennem lang tid hovedsageligt havde bevæget mig mod vest, og på min rute kom jeg forbi denne strækning inde i skoven. Jeg stoppede lidt overrumplet op, da det lige nu og her slog mig, skovbunden mindede om en brakmark der midt i det hele - inde i skoven. Havde i farten glemt denne plet, men den røg dog hurtigt ind på min lystavle.
Længere henne fik jeg øje på dette træ, som stod i ensom majestæt med andre træer som sihuetter i baggrunden. Havde ikke før på samme måde observeret dette syn, som jeg forsøgte at få i kassen, det er ikke altid helt let at få det med sig hjem, som man gerne vil, et af de billeder, der i min verden er kønnere i virkeligheden, men det siger dog alligevel lidt om stemningen, trods alt.
