Lidt af min "beskæftigelsesterapi" de sidste dage har været dette affaldstræ, som jeg har gået og savet i. Har fået en aftale i stand med, jeg til tider får et læs, som bliver vippet af, og jeg kan få varmen mere end en gang, da jeg til tider kommer helt til at svede over det, når jeg går og makker derude.
Træet her kommer tilfældigvis fra en af mine klassekammerater m. familie, som også bor på egnen. Kammeraten gik jeg i klasse med de første år af min skoletid, så jeg kan vist roligt sige, det er "et par dage og en søndag siden," jeg så hende første gang.
Når jeg går og makker derude, ligger hunden trofast ved min side og ser sig omkring. Til tider kommer der et lille bjæf, når hun kan høre noget oppe på asfalten uden at gøre mere ved det. Indimellem kommer hun hen til mig og vil lige have lidt opmærksomhed fra "mor", som hun får. Jeg får så et lille ophold, mens jeg lige snakker lidt med pelsdyret.
Der blev dog tid til vores sædvanlige luftetur, igår først hen sidst på eftermiddagen, da der også havde været projekter for udenfor matriklen.
En af de ting, jeg havde øje for under gåturen igår, var sollysets spil i skovbunden, dog her mest en af de store myretuer på strækningen. Tuen er dog ikke så let at få øje på her som hvis man står dernede.
Her er det primært solen, som lyser op på skovbunden, jeg lige fik øje på. I det område her kom der ny ejer til for forholdsvis kort tid siden, og han fik ryddet gevaldigt op i hans skovområde, hvilket faktisk også var tiltrængt, området var ved at virke noget forsømt, og en del af de udgåede træer blev fjernet sammen med nogle af vildskuddene, så de resterende træer kunne få mere lys og næring, og nu er det blevet skønnere at gå på stier og veje i området, fordi der er lagt tid, penge og energi i at få noget gjort...
