OMVEJ

Når jeg til tider kører en mindre omvej for at se noget andet, kommer jeg forbi denne ejendom. Træerne facinerer mig gang på gang, når jeg ser dem - uanset årstiden, som de står der med de bare grene, kan man tydeligt se de mange grene, som strækker sig op mod himlen. De store kroner, som næsten ser ud som om, de er blevet klippet til, da de virker så ens der i billedet.
Selve ejendommen er der ikke megen grin ved, jeg parkerede ved den pæneste side af den for at tage billedet, hvis jeg var taget tættere på, kan man tydelig se, det begynder at være en faldefærdig ruin, især stuehuset, som er skult bag laden, som vender hen mod mig. Taget er næsten helt faldet sammen, nogle vægge ligeledes, man kan se ind til det gammeldags das i enden af stuehuset, hvor døren er faldet sammen. De sidste beboere som boede der, ligger på min arbejdsplads, hvilket de har gjort gennem mange år. Ejendommen blev solgt, da sidstlevende ikke kunne være der længere, og nuværende ejer er ikke interesseret i husene, som er blevet en ynk at se på.

TRÆER

På gårsdagens vandring var det igen-igen træer, jeg havde i søgeren, og der kom jeg forbi disse små grantræer, som ikke er sat af menneskehånd, men kommet enten via fugle eller vinden, som har lagt dem der. Lige der på en af favoritruterne, hvor træerne står umotiverede "udenfor lov og ret" i skovvejens rabat i et lidt åbent område, hvor der ikke er overvældende mange grantræer, de lyser vældigt op. Dem har jeg også tit set på min færden rundt i området, men har ikke før nu haft øje for lige at "få dem med hjem." Sjovt at se kontrasten, for længere nede af skovvejen er der kæmpestore grantræer, som der visne for neden på stammerne.
Her er jeg i slutningen af området, hvor jeg gik hist og pist uden for stier mv, da jeg gik på mit eget skovmatrikel. Fik øje på dette træ, og hvem fik fantasien sat i gang her, det gjorde Puk, derfor kom træet her i kassen. Det første, jeg kunne se, var et Y - der hvor de 2 grene deler sig fra stammen og går i hver sin retning. Dernæst mindede det samme punkt om et V, i samme punkt. Til sidst mindede det mig om en af barndommens pinde, hvorpå der kom en snor, og vi kunne sætte bla en bold på og skyde den afsted ved hjælp af snoren.Ja, det er ikke lige ideer, jeg mangler, når jeg trasker rundt på mine ture med min kåde hund, som iøvrigt fik øje på sin legekammerat - før mig, så der kom et overrumplende ryk i snoren, hvilket mindede om skjult kamera. Hm, hunden blev sluppet løs samtidig med legekammeraten, hvor den vilde, kåde jagt foregik en overgang, et sjovt syn at se de 2 opføre sig som kåde hvalpe. Da vi kom tilbage tl matriklen, havde jeg en træt hund...