FORM FOR JUBILÆUM

Dette broderi har efterhånden nogle år på bagen på denne matrikel, da der er ved at være en form for jubilæum, ca 20 år har det opholdt sig her.
Besøgte en i tidernes morgen, som broderede utrolig meget, en dag som ofte før. På et tidspunkt efterlyste hun, om der var nogen af hendes broderier i ramme, som jeg specielt godt kunne lide, og mit blik søgte omgående det her indrammede motiv på en af væggene, ord var overflødige, mit blik havde talt.

Gangen efter, jeg havde fødselsdag, havde hun broderet motivet til mig, pakket det ind. Det eneste, jeg selv skulle gøre, var at få fat i en ramme til det, så jeg fik den, jeg kunne lide, hun ville også betale den. En af de bedre gaver, jeg har fået, fordi der ligger så mange timer bag. Rammen blev forholdsvis hurtigt købt, og jeg har ofte faldet i staver over dette motiv, som hænger på en af mine vægge her i stueetagen.

JUL LIGE TIL PÅSKE...

Jeg var tidligere på dagen oppe efter min kasse med påskepynt, jeg skulle se, hvad jeg evt vil have frem i år. Denne kasse var ikke fremme sidste år, så jeg kunne ikke rigtig huske, hvad der var i den. Kunne ikke helt skjule et smil, da jeg så, hvilken slags pose, jeg havde brugt til noget af pynten - denne julepose, som efterhånden har mange år på "bagen". Posen havde jeg helt glemt, da jeg åbnede kassen, men huskede pludselig, den lige skulle bruges til mit lidt anderledes system, hvor der var mere orden i kassen.
Posen var fundet blandt mine gemmer, logikken gik ud på julesangen "Nu er det jul igen" og den kom altså i brug. Husker, posen i tidernes morgen blev gemt, fordi jeg godt kunne lide motivet.

TOGVOGNE

Nu, hvor jeg en tid næsten dagligt går på asfalten i opstarten, når jeg er ude på dagens motionstur, ser jeg på afstand et par togvogne, som jeg kommer til at passere. Selv om de har stået der nogle år efterhånden, kan jeg ikke lade være med at se hen efter dem, de er ikke til at undgå at få øje på.
I starten, de var på grunden, var de længere tilbagetrukket på noget, der efterhånden minder om en brakmark. Da de ankom, blev de benyttet som beboelse for et par med 2 slædehunde. Parret havde dengang lige købt en nedlagt ejendom, hvor stuehuset lige skulle have en gennemgribende renovering. Derfor havde parret anskaffet disse togvogne. I begyndelsen var togvognene vældig spændende, da de ikke ligefrem er af nyere dato, men næsten en turistattraktion, nu er nyhedens interesse en sagablot, og vognene står næsten og forfalder mere og mere for hver gang, man ser dem.

ALTING OG INGENTING

Som så ofte før vendte jeg en morgen blikket ud af mit sydvendte stuevindue og faldt i staver over dette syn, hvor februarmorgenen viste sig fra sin kønneste side. Igen slog det mig - som ofte før her i begyndelsen af året - at det er lidt svært at forstå, vi har de regulære vintermåneder nu, da det her syn klart minder mig om en forårsdag. Dagen, dette billede er taget, var der næsten ingen vind, mange fuglefløjt. Vanter og pandebånd kunne blive i lommerne, der var ligesom ingen grobund for at bruge det.
På vandringen rundt i området senere på dagen kom jeg forbi her på en af færdselsårerne. Vejen, jeg gik på, bliver holdt i orden, og der kan man med lethed køre uden at få ødelagt sin bil. På billedet ses en af de stier, jeg så tit smutter indaf, når jeg trasker rundt i dette område. Det er først som voksen, jeg fandt ud af, der er en sti der, det er ikke let at se, når man passerer på skovvejen. En af de kønneste stier lige i det område, hvor udbuddet af træer er meget alsidig, længere inde kommer man til en slugt, hvor der virkelig er dybde, når man står på en bakketop og skuer ud over landskabet.

INGENTING SOM SÅDAN

På mine vandringer rundt i området, er jeg begyndt at eksperimentere med zoom knappen, et af resultaterne ses her. jeg står det samme sted og fotograferer og får faktisk to motiver ud af det. Baggrunden er måske ikke den allerbedste, fordi der er diset i området, men det bliver ikke anderledes denne gang.
Mit bud på justeringer på bloggen er, jeg for eftertiden det meste af tiden vil holde mig til billederne, naturen, hvad jeg evt ser og hører på mine ture. Hvad der kan dukke op af personlige tanker, meninger, vil jeg temmelig sikkert holde væk. Bloggen vælger jeg indtil videre at lade stå åben for alle, havde en overgang oppe at vende, om jeg skulle justere, så kun bloggere kunne gå ind, men er indtil videre gået fra det, da det på den måde er mere besværligt for dem at gå ind, samt flere af ikke bloggerne vil jeg savne, da der også er flere der, som jævnligt ser forbi med meldinger om hist og pist. Flere af dem vil jeg udelukke hvis jeg gjorde noget, det var mere de mere skjulte, jeg ikke rigtig vidste, hvad jeg skulle med af ikke bloggerne, men lad nu det hvile.

Udover kommentarer til billeder, kommer der sikkert også lidt - med mellemrum - fra arbejdet og lidt fra min hjemlige beskæftigelser bla mit træ.

Jeg er helt gået væk fra at skrive om det sociale liv, de, jeg har kontakt med, kan jo ikke tage til genmæle, så der kommer der ikke meget, kun i meget korte glimt uden navne eller tidspunkt for kontakt. Muligvis, jeg skræmmer nogen væk, men jeg kan ligesom ikke handle anderledes. Derudover er det ikke sikkert, jeg kommer næsten dagligt, mere når det falder mig ind, når behovet for at skrive lidt om naturen er der.

Det var det, som hovedsageligt var meningen fra starten, efterhånden kom der for mange minder, personlige tanker med, det blev for meget, og måtte stoppe op og overveje, hvad jeg egentlig ville.

INGENTING

Som mange andre bloggere stopper jeg til tider også op og funderer over, om jeg vil fortsætte. En af perioderne er nu. En af gangene, jeg havde den oppe at vende, besluttede jeg mig til at fortsætte med nogle små ændringer.

I starten skrev jeg til tider om følgeskab på mine næsten daglige vandringer i omegnen, samt lidt om, når jeg havde gæster og var i byen. Det gik jeg ligesom lidt væk fra, dels var der nogen, som bad sig fritaget for at komme med, selv om det var indirekte, de var med, dels er det også et eller andet sted ligegyldigt, hvornår der er social omgang, et kedeligt emne, som ikke kan interessere ret mange alligevel, når det kommer til stykket. Derfor skriver jeg aldrig mere direkte om min sociale adfærd i dagligdagen.

Flere større beslutninger er truffet i løbet af efteråret til nu, som ikke har noget med bloggen at gøre, men i privatlivet. Beslutninger, som til tider har krævet underskrift, hvor jeg var sikker, da den blev sat, der fik jeg hjælp i overvejelserne af folk i dagligdagen, der havde tjek på disse ting.

Pt kan jeg ikke sige, om jeg fortsætter med at skrive, mens jeg tænker videre, om jeg kommer med meldinger fra dagligdagen, som ikke altid lige er sket den dag, jeg skriver om det og vser billederne,det vil tiden vise, det finder evt læsere ud af hen af vejen. Pt er det sandsynligt, jeg bruger nogen af de billeder, jeg har liggende på pc. Det var alt for nu....

DIVERSE

Denne sødag har jeg hørt om, at solen skulle skinne over lille Danmark. Her påmatriklen og omegnen skulle vi have fat i vejviseren for at finde den. Eller de gule sider på nettet eller noget helt tredie. Den nåede aldrig helt igennem, hvilket kan ses her på billederne. Der har istedet for solskin været overskyet, smådiset og råkoldt, det har ikke været så opmuntrende, det gør noget.
Alligevel skete der noget aktivt lidt af tiden, da jeg gik ud til mit savværk i udhuset for at tage et ryk mere der, der kunne godt foretages ting udendørs alligevel. Påskeliljeløgene har ikke gemt sig, og i et hjørne, hvor der er meget læ, står et enkelt løg med knop, hvilket er helt utroligt her i første halvdel af februar måned, er lige ved at få den tanke, naturen er årstidsforvirret...

FORSKELLIGT

Tiden flyver derudaf med hastige skridt, nu er det efterhånden tydeligt at se, dagens længde er i tiltagende, vi går heldigvis mod lysere tider, juhu. Sidder med stearinlysene tændt, fastelavnsboller indenfor rækkevidde, der skulle ligesom lidt til, fastelavnsbollerne grundet dagen i morgen.
Regner dog ikke med, der kommer nogen hertil, det er efterhånden en del år siden, der kom børn her fastelavnssøndag. Vist ikke siden, jeg selv var barn. Husker fra egen barndom, der skulle rodes i kassen på loftet, om der lige var noget, som kunne bruges, hvilket der ofte var, med puder indenfor til tider. (Kassen med tøjet er dog kommet ned og brændt for efterhånden mange år siden.)Kom faste steder, bl.a. hos en nabo, som eksisterer endnu, også som nabo, en ældre herre på 94, et år ældre til maj. Indtil for ca 2 år siden tumlede han både med salg af jordbær og kartofler, det var utrolig længe, han kunne holde ud.
Ok, det var et lille sidespring. Fastelavnssøndag var der efterhånden en fast rute, det var også ca de samme som i sin tid kom her. Det vekslede lidt med, hvad vi fik, få kroner, slik, saftevand eller hvad folk lige havde for af vaner til de udklædte unger, som kom forbi.
I de små klasser havde vi flere fastelavnstønder stillet op i skolegården, mange af os var udklædte, slik i tønderne, som vi fløj hen til, når det drønede ud på skolepladsen. Der kom en katte konge og -kone. Et hold i de 3 ældste årgange, det samme i de mindste, det var et emne, vi gik meget op i, mens det stod på.

FORNYELSE

Det her billede af et stk hæk er et af de sidste, der bliver taget af lige denne, da der skal fornyelse til, den er ved at have udtjent sin værnepligt, færdig, der er for mange udgåede træer imellem, hækken som jeg har haft med i et tidligere oplæg.Hækken, som er i skel mellem en nabo og undertegnede.Hækken, som de 2 tidligere naboer (far og daværende nabo) i fællesskab fik skiftet ud.
Her ses resultatet, hvor den er ved at blive nedlagt, efter aftale, det er min nuværende nabo, som har gang i motorsaven på stykket, her er han dog hjemme ved sig selv. Mens jeg luntede rundt på stykket med kamera i hånden og hunden ved siden, så jeg pludselig for mig, far og daværende nabo sidde side om side i nærheden af hækken, travlt snakkende, ikke lige store i omfang. Kontrast på deres bygning, de næsten lige høje mænd, den ene med overvægt, den anden spinkel uden mere end det, der skulle være der. Faktisk et sjovt syn, når man så dem på afstand. Hvis vi (mor og undertegnede) førhen efterlyste far omkring spisetiderne og far var for sent på den, og vi vidste han var i marken her, havde vi en lumsk mistanke om, hvad der var gang i på skellet. Så var der en stor chance for, de 2 naboer sad og snakkede og havde glemt alt om tid og sted.
Nu er begge mænd begravede, på hver sin kirkegård, og det spor, de i fælllesskab satte, er nu ved at blive fornyet, tidens tand har sat sine spor på den. Hvor mange år mon der nu går, inden efterfølgerhækken bliver nødt til at skiftes grundet tidens tand. Det vil tiden vise, det er ikke sikkert, det bliver i min tid her på ejendommen.

DIVERSE

En af de sidste gange, jeg var ude på gåtur, havde jeg månen med som følgesvend på min færden. Den lyste der lige så stille på himlen - vendt mod matriklen, som jeg var ca 1 km væk fra, da dette billede blev taget. Det var nu ikke længe, jeg studerede den, jeg traskede eftertænksomt videre på min travetur "ud i det blå" for at få dagens motion. Hunden havde jeg for en gangs skyld lade løbe frit, da ejerne i dette skovområde siger, vi til tider må gå under disse betingelser, bare vi har styr på hunden. Så det var med god samvittighed, snoren for en gangs skyld var på mine skuldre.
Jeg traskede afsted med små afstikkere på min færden rundt i området. Her er en af afstikkerne, hvor jeg sjældent er inde, den hvide klat i billedet er en båd, som tilhører en af sommerhusejerne i området, den ligger lidt umotiveret der midt i det hele, når sommerhuset ikke er afbilledet.
Ud over de sædvanlige gåture, har jeg været uden for matriklen pr bil, der skulle lidt indkøb til, var løbet tør for småting i husholdningen, og andre småting var på mit program. Det var ikke helt tilfældigt, jeg havde købt ind efter, jeg vidste, jeg skulle ud, ikke lige det sjoveste, men nu overstået.
Herhjemme er der blevet gjort lidt rent, ryddet op i papir, stået ude ved "savværket" i udhuset, hvor nogle pinde røg gennem rundsaven. Vejret har været meget mildt, ukrudtet begynder at piple op rundt omkring, har været rundt med en spand for at få det værste rykket op med rode, nu kan det i det mindste ikke gøre skade. Ud over vintergækker, er påskeliljeløgene begyndt at titte frem, de står ca 5 cm over jordens overflade pt her i slutningen af januar. Det virker lidt atypisk, men egentlig ikke noget at sige til det, da vi til nu det meste af tiden har haft meget mildt vejr.
For godt en time siden, var der optræk til torden, der kom nogle få brag i det fjerne, samt lynene var her også. Skræk plejer ikke være det, jeg lider mest af, når det tordner, det virker bare mere uhyggeligt, når det er mørkt. Jeg fik for en sikkerheds skyld fundet en lygte, hvis nu strømmen slog fra, og jeg lige skulle op på loftet for at få det slået til igen. Nu blæser det så det kan høres, heller ikke noget, der generer særlig meget endnu, sidder lunt og godt indendøre med træ nok inde ved fyret, fyrfadslys er tændt rundt omkring, tv kører i baggrunden, om godt en halv time har jeg tænkt, jeg vil se programmet Hvem vil være millionær på tv2. Ha det godt derude.

Tanker/tilbageblik

Igår, da mit trofaste pelsdyr og jeg skulle ud på vandring, faldt mit blik som så ofte før på denne hæk, som danner skel. På den anden side af hækken er en stump jord, som hører til ejendommen. Hækken har været der i den tid, jeg kan huske tilbage, og dog. Husker, far og den daværende nabo skiftede træerne ud engang, de trængte til hjælp.
Der på marken har mine forældre aldrig haft køer så vidt, jeg husker, da de skulle trækkes godt 100 m for at komme dertil. Der har været skiftevis kornafgrøder, roer, kartofler mm. Husker, jeg i tidernes morgen var med til at gå med hakkejern i hhv kartofler og roer, ikke altid lige spændende - men en nødvendighed. Kartoffel læggeren blev lejet hos smeden, renseren havde far i fællesskab med en nabo, og undertegnede var til tider "dømt" til at sidde på traktoren, mens far sad på renseren. En årrække havde far kartofler i "tonsvis" - dels til salg til private, dels til export. Den del af marken, hvor kartoflerne skulle til export, var der isat et skilt i den ene ende hvor der vistnok stod Java, som var den slags, som skulle udenlands. En privat tog dem op, da den tid kom, og vi - far og jeg - stod bagpå og sorterede det bedste, vi havde lært. Kartoflerne blev bragt til en sortercentral, godt 10 km væk, hvor far alligevel en årrække havde nogle timer i vinterhalvåret.
Lederen af sortercentralen var en meget livlig mand, altid kvik for en bemærkning, en, der passede til fars sind. Ordene fløj i luften, når de 2 var sammen, og jeg kunne ikke altid lade være med at komme med et indskud.
En sommer, da jeg var ca 8-10 år, havde lederen fået den ide, der skulle være sankt hans fest i bygningen, som kartoflerne blev opbevaret i. De ansatte med familier blev inviteret dertil, der var dækket et langt bord midt i rummet, dækningen var så enkel som muligt. Hvid papirsdug, engangs tallerkner mv. Husker ikke hele menuen, men der var bl.a. noget af det traditionelle kold kartoffelsalat, frikadeller, pølser, øl og sodavand. Husker aftenen som livlig, god stemning, på en eller anden måde føltes det som om, vi alle kendte hinanden, da de voksne havde spartansk kontakt året igennem, og der blev fortalt om de respektive familier. Lederen har 3 børn, hvor den ældste er 2 år yngre end mig, hende fandt jeg bl. a. sammen med den aften, da vi havde hilst på hinanden i forvejen, dels hos hende, dels hos mig.

OPRYDNING

I det fjerne på dette billede bor der en i omgangskredsen. Hun kontaktede mig i weekenden og efterlyste, om jeg var interesseret i læsestof, da hun havde en stak bøger og ugeblade, hun ligesom godt ville have ud af huset. Efter lidt betænkningstid var svaret, om hun var interesseret i at bytte, da jeg selv havde en større stak bøger, jeg godt ville have videre, ud af huset, den var hun med på, da hun manglede bøger, for de er hendes "sovepiller."
Ok, jeg tog afsted, da hun ikke har bil i modsætning til mig, og her er stakken, jeg fik med mig hjem af bøger. Der ved siden af ugeblade og en større fyldt pose med tøj. Sidstnævnte var noget datteren havde afleveret der, da kvinden jeg var hos, til tider kommer i en genbrugsbutik, det er bare besværligt for hende at tage det med dertil, da hun skal med bus.
Jeg lovede at tage det med og få det bragt videre. Har nu været ved at sortere i det, en smule blev lagt til side, som jeg godt vil bruge. Som modvægt var jeg ved at gennemgå det, jeg havde i forvejen, så jeg ikke har mere til at fylde end før. Her ses noget af resultatet, der var nogle af bøgerne, jeg havde i forvejen, så de er der samt nogle flere, jeg havde fundet. Bøger har jeg nu mindre af nu end før weekenden, og nu er jeg snart klar til at sætte kursen mod en genbrugsbutik igen, da jeg også havde lidt til at ligge fra projekt reol. Muligvis, jeg tager afsted i morgen, det har jeg endnu ikke besluttet.

PROJEKT

Har en periode, hvor der sker projekter. Jeg har været mere væk fra matriklen med mellemrum end jeg plejer, men når jeg er hjemme, skal der ske noget. Der er ved at komme styr på mine reolsektioner. Under tømningen fandt jeg bl. a. disse 2 krus, som jeg i tidernes morgen malede i porcelænsmaling, som jeg nogle år gik til i ungdomsskolen. Krusene kommer nu frem en tid igen til ære og værdighed. Gennem disse år blev der malet en del, hvor det meste dog er pakket ned i kasser. Der er skiftet lidt med, hvad jeg har haft fremme gennem årene, nu er det altså pt disse krus, som jeg næsten kan fejre sølvbryllup med.
Nå, det var projektet. Disse reolsektioner skulle tømmes, flyttes rundt med på bedste flyttemand Olsen maner. Der skulle ryddes op i dem, og de skulle ved samme lejlighed have en omgang teaktræsolie, hvilket de lige har fået her. Dengang, billedet blev taget, kunne det nemt lugtes, hvad jeg havde været i gang med, nu er det heldigvis ved at forsvinde.
Her er jeg så ved at få ryddet lidt på plads igen, endnu mangler jeg en del, inden jeg kan sige, jeg er færdig med at få ryddet på plads, der ser stadig halvsjovt ud i rummet med reolen, men det går lige så stille den rigtige vej med oprydningen. Jeg har efterhånden lært, at hvis det er sådanne projekter, som til tider skal ske her på matriklen, skal det helst være i vinterhalvåret, hvor der ikke er så mange udendørs aktiviteter, om sommeren bliver det ikke til så meget. Når jeg er færdig med reolerne, kan det godt være, jeg klør på noget mere, endnu ved jeg dog ikke, hvad det bliver. Det finder jeg ud af til den tid, hvis det sker mere i denne omgang...

GODT NYTÅR

Nu, hvor året nærmer sig sin afslutning med raske skridt, skal der lige et par ord skrives ind, hvor jeg lige vil sige GODT NYTÅR til de læsere, som trofast kommer forbi, ved ikke, om de kommer forbi inden nytårsskiftet, men nu er hilsenen til dem i hvert fald kommet.

2007 var året, hvor jeg kom på nettet - og oprettede egen blog. Jeg blev grebet af at følge andre på sidelinjen og ville forsøge selv, om det var noget. Jeg har ikke fortrudt det, da jeg sammenligner det med nutidens pennevenner, hvor det nu kommer hurtigt respons, hvis nogen har noget at sige, en spændende verden, der er kommet frem der. En verden, jeg følger ind i det nye år, da jeg ikke længere kan holde mig derfra med de muligheder, det indebærer.

Langt fra alt kommer frem på bloggen, hovedsageligt dagligdagen er der, andre er mere åbne end jeg, men vi er jo forskellige, der er fra min side blevet lukket af med det mest personlige, hvilket jeg også vil gøre, hvis det var skrivning pr postvæsenet, jeg er ikke den, som "bare" fortæller en hel masse, om det evt på et tidspunkt ændrer sig, kan jeg ikke sige noget om, tiden viser det... Det var alt for nu, endnu engang GODT NYTÅR DERUDE!!!

AFTENSTEMNING

Billederne kan vist - når det kommer til stykket - tale for sig selv. Til tider har Puk her himlen i hovedet, hun ser efter duer eller hvad man nu skal kalde det. Årstiden som sådan kan godt virke lidt sløv pga disse dage, hvor det er mørket, som har magten.




Frem for helt at falde hen i sløvhed, forsøger jeg at lede efter et eller andet, som kan live op på dagligdagen, hvor de fleste ikke er hjemme i dagligdagen, mens det er
lyst. Billederne er taget over forskellige dage, hvilket nok også kan ses på himlen, fælles for dem alle er dog, de er taget hen sidst på dagen.
Det, som har været sværest for mig at vænne mig til - som tidligere år - her i efteråret, er de nøgne træer, som står totalt afklædte. Nu kan jeg et stykke hen af vejen også se skønheden der, bl. a. dette træ, hvor man ser konjunkturerne helt tydeligt.

AFTENSTEMNING

Aldrig ræd for mørkets magt,

stjernerne vil lyse,

med et fadervor i pagt,

vil du aldrig gyse.

Og hvorfor starter jeg dette indlæg med dette vers fra denne kendte salme?Joh, sidst på eftermiddagen var jeg ved at rydde op i aviser og reklamer, syntes pludselig, stakken var blevet lidt stor, det flød i min verden. Havde gang i det efter mørkets frembrud, og der var ligesom ikke tid til at vente til i morgen med at få det ud i stalden, hvor det plejer at komme hen, det skulle ud, NU, mørke eller ej.

Her, hvor jeg bor, vrimler det ikke ligefrem med gadelys, det nærmeste er ca 700 m væk, og som jeg kan se fra mit bryggers vindue. Så her er mørkt.

Mig i jakke, det var ikke mit problem, de fleste nok ville vente. Endnu har der aldrig stået nogen med køller og banket mig i hovedet. Det var der heller ikke i aften, da jeg traskede ud i stalden med mit papir. Da jeg alligevel var ude, var jeg lige en tur oppe ved asfalten og tilbaus igen, ca 100 m væk. På vejen til asfalten studerede jeg et højt fjernsynstårn i det fjerne. Det stod som en skygge mod himlen med sine røde, blinkende lygter, der var mørkt hos naboen, som går meget tidligt i seng.

På tilbagevejen kunne jeg se lysskæret fra Mariager by på den anden side af fjorden. Der var stille på min korte tur i mørket, men tørvejr.

LIDT AF HVERT

De udendørs aktiviteter har ligesom stået stille i dag, selv om jeg har været hjemme det meste af dagen. I udhuset er der stadig træ nok, jeg kan køre gennem rundsaven, men det var ikke lige der, energien var. Gjorde op med mig selv, det må vente lidt. Vejret spiller sikkert også ind, der har været overskyet her faktisk hele dagen, småkoldt i min verden, hen sidst på eftermiddagen begyndte det at regne.
Tog af sted i formiddag, der var nogle ting i husholdningen, jeg manglede, der skulle handles ind - i Kvickly. Ved Kvicklys parkeringsplads er denne plet med det gule hus, som jeg ikke kunne stå for. Ok, der var andre end mig, som havde fundet vej til staden, på parkeringspladsen mødte jeg en her fra vejen, jeg stort set kun hilste på, det fristede ikke at stå derude på parkeringspladsen, hvor det småblæste, vi frøs som 2 små hundehvalpe. Fik mig bugseret ind i forretningen med vogn og fik handlet ind. Da jeg var kommet igennem kassen og var ved at samle mine ting sammen, fik jeg øje på en mandsperson i forhallen, der virkede bekendt. Det skulle undersøges nærmere, og det viste sig at være rigtigt, jeg kom meget hos ham og familien mens jeg var helt ung. Kontakten gled stille ud, da konen blev dagplejemor og havde lange arbejdsdage, samt 3 piger, som krævede deres i weekenderne, hvor der var mere plads end de andre dage. Det var længe, længe siden, jeg havde set dem sidst, så der var lige nogle bemærkninger, som skulle vendes, inden vi drog til hver sit.
Efter, jeg var kommet hjem og havde fået varer på plads, var det tid til gåtur, mens det endnu var tørvejr, så ud og af sted. På marken næsten nede ved skovkanten så jeg et flot syn, som jeg bagefter ærger mig gul og blå over, jeg ikke nåede at fange med mit kamera. Et par rådyr stod fredeligt og græssede på marken, da jeg stod og fumlede med kameraet, forsvandt de skyndsomt ind i skoven, øv osse, men et flot syn alligevel, det kan ikke hjælpe at græde over spildt mælk, så jeg trak på skulderen og traskede videre ned i min skov, ned mod vandet, hvorfra de 2 nederste billeder er fra. Der er motiver nok, bare man har øje for dem, også selv om billederne nok er bedre i sollys, men kan ikke altid tage selv.
Vel hjemme igen kom jeg i tanke om, min lille gang, som jeg ikke længere bruger til oprindeligt formål, skulle have en omgang, der trængte til hjælp, mest organiseret rod, hvis jeg kan bruge det udtryk. Gangen bliver hovedsageligt brugt til en form for spisekammer, forrådsrum, og det var efterhånden kommet til at stå lidt kaotisk. Puk så efter at komme i gang og fik ved samme lejlighed støvsuget, nu er der blevet mere gulvplads og overskueligt. Aktiviteterne var ikke overstået, nu var det bryggers i den anden ende af huset. Mest under et bord, hvor der også var støvet og rodet, der skete lidt, og der er sommetider gevinst, havde glemt, jeg havde en kæde mere til min motorsav, og den var ovenikøbet filet og klar til brug. Glemt er måske så meget sagt, jeg havde en idé om, den lå et andet sted, hvilket den altså ikke gjorde.
Vasketøjet var gennem maskinen i går, og det kom på plads i løbet af dagen, faktisk en lidt atypisk fornemmelse, jeg ikke har vasketøj til tørre ude i bryggers-fyrrum en lørdag aften, men en rar fornemmelse, da jeg de sidste uger har haft tøj at tænke på begge dage i weekenden.
Det meste af ugerengøringen blev også foretaget i går, samt var også i gang ude ved saven, havde lige som den idé, der skulle ske lidt andet i dag, hvis det var muligt, hvilket det altså var.
God weekend til jer derude..

DIVERSE GØREMÅL

Sidste onsdag mens jeg var på arbejde begyndte det at sne. Til sidst blev vi trætte af grandækningen for den dag og pakkede sammen og tog hjem før tid. Det lille lag sne havde vi et par dage, hvorefter det forsvandt. Jeg nåede lige at få taget et billede af hunden som en slags bevis, da det vist ikke lige var alle steder, der kom noget som her. Sidste fredag morgen mærkede jeg, det er sommerdæk, jeg kører med, da bilen lige en kort overgang var på vej ud i rabatten, men fik styr på den og trillede endnu mere anstændigt af sted den sidste km.

De sidste par dage har jeg igen været ude i området på travetur, begge gange i selvskab, hvor snakken gik livligt det meste af tiden. Det var ikke mange mennesker, vi så på vor færden, kun en enkelt cyklist med hund i snor ved siden. I dag var vejret næsten for godt at gå ind i, selv om det var overskyet. Der var meget mildt årstiden taget i betragtning, men blev alligevel enige om at gå ind, da det var for koldt at drikke kaffen udenfor.

Ellers har jeg fået taget et ryk ved rundsaven i laden, selv om der stadig er langt til vejs ende med det, jeg har i husly, kan det alligevel ses, jeg har været igang derude. Der er stadig nogle timer foran mig, til gængæld har jeg træ til et godt stykke tid.

FORSKELLIGT

I løbet af dagen er der ikke sket noget specielt. De småting, jeg ikke når i løbet af ugen, blev foretaget, herunder rengøring og vasketøj.

Både for- og eftermiddag var jeg ude på vandring med hunden i området, en af de stille dage, hvor jeg ikke mødte en eneste på min vej, gik endda på de mest befærdede stier i eftermiddag. Nød i fulde drag at komme ud - og få gået en regulær tur frem for disse små ture i dagligdagen. Vejret var faktisk mildt på mine ture rundt i mit barndommens land. Det er let at se, træerne har været i fældning, de virker så nøgne mod himlen, en ting, jeg hvert år skal vænne mig til, er ikke lige så vild med det i begyndelsen, det virker så utrolig bart, tomt. Men efterhånden bliver det nødtunget accepteret, og jeg begynder at kunne se de stilrene linjer på de bare trækroner.

DIVERSE GØREMÅL

Endnu er et par dage ved at være gået. I går var jeg vikar for graver, og måtte af den grund ind til kirkeklokken til morgen- og aftenringning. Fra morgenstunden tog jeg dog lige et par timers bladjagt med løvsugeren for at få de værste blade væk fra hovedstrøget, hvor der samtidig ville være sandsynlighed for, de ville vandre videre, hvis de ikke blev fjernet.

Herhjemme blev der bl. a. gået med hunden, ville ned til Mariager Fjord, som kun er ca 2o min fra mig på gåben, da jeg vidste, der ikke ville blive gået meget de næste dage med 8-16 job. Nød turen ned gennem skoven, bækkens rislen ved min side, hunden som fik noget krudt brændt af på turen, lugtene af natur, stilheden. På min vej så jeg et par rådyr komme springende, et flot syn at se dem komme der i fuld trav med deres graciøse løb, smukke dyr med de hvide bagender. Vandet på fjorden var næsten helt stille, lugten af saltvand gled ind i mine næsebor, ænderne på vandet, sivene i klynger nød virkelig turen, som var en opladning til de næste dage.

I dag stod den så på arbejde igen, for mit vedkommende som den, der skulle samle blade ind med løvsugeren. Midt i det hele kom der et forsigtigt gadedrengepift i min nærhed på et tidspunkt. Det var Jougle Birges datter, som var kommet for at se til graven, han kunne have fyldt år i dag, derfor kom hun. Det er en fast skik, hun lige kommer hen til mig, da vi kender hinanden helt tilbage til skolen lige nedenfor kirken, 2-3 år mellem os. Som børn havde vi ikke meget med hinanden at gøre,som halvvoksne begyndte vi at finde sammen, der var ligesom noget tilfælles, og vi har haft lidt med hinanden at gøre siden i perioder. Det er altid dagens saltvandsindsprøjtning, når hun har været der, der er altid gang i hende, og man kan ikke andet end blive i godt humør, når man har snakket med hende. Hendes mor kommer også altid lige hen - og hvis jeg har håret samlet i hestehale, hiver hun altid i den, så der findes også til tider humørspredere der, selv om jeg arbejder på en kirkegård, humørsprederne finder nok også hen til den, de ved, der evt kan give igen, hvis der ligesom er noget at sige.