Tur til staden

Satte kursen mod staden, der skulle handles ind. Det ene billede er taget ca halvvejs på strækningen. Det andet billede er taget af buketten, vi plejer at have i våbenhuset, taget først på ugen, nu er den kommet ud i containeren.

Dels skulle der handles ind, hvilket det blev i Føtex, som havde fars på tilbud til en 10er pr pund, dernæst skulle jeg ind i bymidten, jeg skulle hente 2 alterbuketter, som jeg fik bud om i går. De blev bragt direkte til kirken, hvor de kom på plads, den ene buket på alter, den anden i våbenhus. Endnu engang kom jeg gratis ned at handle, som jeg ofte joker med, da jeg får pr km, når jeg kører for arbejdspladsen.

Vel hjemme igen blev der kløvet lidt træ, dagens gode gerning, jeg fik lov at låne den kløver, det er en del nemmere end at stå med hammer og kiler. Nåede også at få gået med hunden, dog "kun" ca 50 min, men bedre end ingenting.

Aftenen hører egentlig under fritid, da jeg valgte at tage i byen, trængte til at se lidt andet. Værten mindede dog om en slatten klud; dels var han temmelig snottet, dels er han sygemeldt pga betændelse i den ene skulder. En af de få gange, hvor spinkle mig ville vinde stort, hvis vi gav os til at lægge arm. Forsøgte dog ikke at joke med det, da han vist ikke lige var oplagt til det. Og jeg er vist heller ikke oplagt til mere nu, begynder at trænge til at se mine øjenlåg indvendig. Ha det godt...

TILBAGEBLIK

Barndommens Lis bliver halvrund i dag. 85 år. Husker, jeg kom der meget som barn, da jeg aldersmæssigt lå ca midt imellem de 2 yngste. Lis, som altid var - og er - kvik for en kommentar.

Engang, jeg var på besøg, legede den yngste og jeg i laden, halmen var spændende. Lis kaldte gentagne gange på os, der var spisetid. Vi var ikke sultne var vores melding, vi havde ligesom ikke tid til det pjat, vi havde det sjovt. Da vi endelig kom ind, spiste vi hver 7 skiver rugbrød, og det var os, som ikke lige var sultne... Lis havde også en kommentar til os, da hun ikke kunne lade være med at sige, hun godt kunne tænke sig at se, hvad vi kunne fortære, hvis vi nu var sultne, hvilket jeg også kunne.

Lis, som var med istedet for mor engang, jeg skulle til ørelæge for at få polypperne fjernet, det var ikke lige mor i den situation, hun var for nervøs. Far og jeg kom omkring efter hende, da vi skulle af sted, hun var ikke så nervøs af sig. Det hænger nok dels sammen med, hun selv er mor til 5, dels er hun en meget robust type. Vejen her kører vi på, når vi skal hen til der, hvor hun boede dengang. Jeg kan blive ved med minderne, men vil nu holde inde og give mig til noget andet.

ALTING OG INGENTING

Meget er der ikke sket endnu i dag, kun lidt morgenrutiner, om lidt er jeg på vej til staden, der skal handles ind. Når jeg kommer hjem, er det vist trækløvning, som bliver aktiviteten, her denne milde, sol skinsrige oktoberdag.