TILBAGEBLIK

Barndommens Lis bliver halvrund i dag. 85 år. Husker, jeg kom der meget som barn, da jeg aldersmæssigt lå ca midt imellem de 2 yngste. Lis, som altid var - og er - kvik for en kommentar.

Engang, jeg var på besøg, legede den yngste og jeg i laden, halmen var spændende. Lis kaldte gentagne gange på os, der var spisetid. Vi var ikke sultne var vores melding, vi havde ligesom ikke tid til det pjat, vi havde det sjovt. Da vi endelig kom ind, spiste vi hver 7 skiver rugbrød, og det var os, som ikke lige var sultne... Lis havde også en kommentar til os, da hun ikke kunne lade være med at sige, hun godt kunne tænke sig at se, hvad vi kunne fortære, hvis vi nu var sultne, hvilket jeg også kunne.

Lis, som var med istedet for mor engang, jeg skulle til ørelæge for at få polypperne fjernet, det var ikke lige mor i den situation, hun var for nervøs. Far og jeg kom omkring efter hende, da vi skulle af sted, hun var ikke så nervøs af sig. Det hænger nok dels sammen med, hun selv er mor til 5, dels er hun en meget robust type. Vejen her kører vi på, når vi skal hen til der, hvor hun boede dengang. Jeg kan blive ved med minderne, men vil nu holde inde og give mig til noget andet.