mandag den 17. marts 2008
BLANDET
De få billeder, som er uploaded i dag kan vist roligt kaldes en blandet landhandel, der er ligesom ikke nogen strategi, jeg er lige ved at kalde det "systematisk rod", da det er tidspunktet, hvor logikken mangler. Sommerhuset her i baggrunden virker idyllisk på mig grundet den rolige, grønne plæne i første parket, det giver ligesom en form for harmoni der i billedet. På plænen, som faktisk er en mark, når det kommer til stykket, er til tider "besat" af røde køer i sommerhalvåret, som roligt og sindigt trisser rundt og passer deres, uanset hvor mange fodgængere og bilister, som kommer forbi i løbet af en dag. Kun én gang har jeg set dem reagere svagt, og det var en bilist, som troede, det var en motorvej, der blev kørt på frem for en fredelig skovvej. Der blev gasset op til den store guldmedalje, og det var med at komme ind i siden af vejen, NU. Kørerne stoppede op og så hen i retning af vejen med deres rolige, sindige øjne som om, de tænkte deres.
Længere henne kom jeg til et yderområde af skoven, hvor der er en lysning, hvor der kan ses ud på de tilstødende marker. I dette område har jeg ofte siddet med medbragt drikkelse, der skal gøres ophold på min færden til tider. I dette område er der op til flere fodertønder, som jævnligt blir fyldt op af skovejeren, og det sker med mellemrum, jeg ser dyr i området.
Det er et af de områder, hvor vi må lade hundene løbe frit, hvis vi vel at mærke kan kalde dem til os. Lige i det område her, må mit sorte pelsdyr pænt finde sig i at være i snor, da der er for mange dyr i området, og jeg er ikke sikker nok lige her, hvor der ofte er stor sandsynlighed for, der kommer rådyr mm. Pelsdyret fandt sig også pænt i det, hun gik trofast og pænt ved min side, mens der blev snust lidt hist og pist, en del oplevelser gik rent ind gennem snuden, og jeg tror, hun nød turen gennem næsen.
Sidst, men ikke mindst blir der vist et billede af pelsdyret, som jeg fik til at parkere sig herhjemme, lige da vi var kommet retur fra gåturen, jeg ville have en fotomodel, hvilket hun troligt fandt sig i. Hun parkerede sig i hvert fald omgående, da jeg bad hende om det. En af de gange, hvor der ikke var "slukket for kontakten". Det kniber til tider med at høre, vist mest i de perioder, hvor der er for længe imellem, jeg holder færdighederne ved lige...
Længere henne kom jeg til et yderområde af skoven, hvor der er en lysning, hvor der kan ses ud på de tilstødende marker. I dette område har jeg ofte siddet med medbragt drikkelse, der skal gøres ophold på min færden til tider. I dette område er der op til flere fodertønder, som jævnligt blir fyldt op af skovejeren, og det sker med mellemrum, jeg ser dyr i området.
Det er et af de områder, hvor vi må lade hundene løbe frit, hvis vi vel at mærke kan kalde dem til os. Lige i det område her, må mit sorte pelsdyr pænt finde sig i at være i snor, da der er for mange dyr i området, og jeg er ikke sikker nok lige her, hvor der ofte er stor sandsynlighed for, der kommer rådyr mm. Pelsdyret fandt sig også pænt i det, hun gik trofast og pænt ved min side, mens der blev snust lidt hist og pist, en del oplevelser gik rent ind gennem snuden, og jeg tror, hun nød turen gennem næsen.
Sidst, men ikke mindst blir der vist et billede af pelsdyret, som jeg fik til at parkere sig herhjemme, lige da vi var kommet retur fra gåturen, jeg ville have en fotomodel, hvilket hun troligt fandt sig i. Hun parkerede sig i hvert fald omgående, da jeg bad hende om det. En af de gange, hvor der ikke var "slukket for kontakten". Det kniber til tider med at høre, vist mest i de perioder, hvor der er for længe imellem, jeg holder færdighederne ved lige...
VIDDER
Lige lidt kontrast fra sidste melding-livstegn fra mig, da vi nu er kommet udenfor skovområdet. Til den ene side havde vi marker næsten så langt øjet rakte, og det var lige ved, jeg blev helt blændet af solen efter at ha' trasket rundt i skovens skygger - med grene til at skærme mod solen.
Jeg nød skuet, og mens jeg tog dette billede spekulerede jeg på, om jeg skulle følge stien, jeg stod på, traske ind på marken - eller tage asfalten. (Jeg er iøvrigt med på billedet som skygge, hvilket jeg først registrede da jeg skulle til at uploade billedet) Jeg valgte stien i sidste ende, da hunden lige skulle have lov til at få lidt krudt brændt af samt få lidt af vandet af pelsen, da hun var smaskvåd. Havde ikke ligefrem lyst til at komme ind på den nypløjede mark med det der dyngvåde pelsdyr, da jeg så for mig, halvdelen af marken kom med hjem, og det var ikke igår, jeg havde lyst til at spule hende med vandslangen i et udhus, inden hun kom med ind.
Lysten til at komme ind på marken var dog temmelig stor, det der var da spændende, og hun havde temmelig stor lyst til at komme ind og vælte rundt og grave huller, men "mor" sagde nej. (Billedet her er dog taget lige før badningen i vandpytterne) Jeg var ikke så populær det gjorde noget, øv osse så det ud til, hun tænkte, da det gik op for hende, hun ikke havde noget at lave på marken i går. Det hjalp dog på humøret, da jeg fik en bold fundet fra en af lommerne, som hun kunne løbe lidt efter, på den anden side af mig var der en græsmark, som vi lige var inde på, og der var der plads nok til, der kunne ske lidt, og vi var venner igen.
Vi havde trasket rundt temmelig længe på vores vandring, vejret var utrolig mildt, og jeg nød at se, der er ved at komme små skud på mange af træerne på vores vej rundt i området. Ok, der var smattet, men det var til at færdes, bare det var med støvler.
Jeg nød skuet, og mens jeg tog dette billede spekulerede jeg på, om jeg skulle følge stien, jeg stod på, traske ind på marken - eller tage asfalten. (Jeg er iøvrigt med på billedet som skygge, hvilket jeg først registrede da jeg skulle til at uploade billedet) Jeg valgte stien i sidste ende, da hunden lige skulle have lov til at få lidt krudt brændt af samt få lidt af vandet af pelsen, da hun var smaskvåd. Havde ikke ligefrem lyst til at komme ind på den nypløjede mark med det der dyngvåde pelsdyr, da jeg så for mig, halvdelen af marken kom med hjem, og det var ikke igår, jeg havde lyst til at spule hende med vandslangen i et udhus, inden hun kom med ind.
Lysten til at komme ind på marken var dog temmelig stor, det der var da spændende, og hun havde temmelig stor lyst til at komme ind og vælte rundt og grave huller, men "mor" sagde nej. (Billedet her er dog taget lige før badningen i vandpytterne) Jeg var ikke så populær det gjorde noget, øv osse så det ud til, hun tænkte, da det gik op for hende, hun ikke havde noget at lave på marken i går. Det hjalp dog på humøret, da jeg fik en bold fundet fra en af lommerne, som hun kunne løbe lidt efter, på den anden side af mig var der en græsmark, som vi lige var inde på, og der var der plads nok til, der kunne ske lidt, og vi var venner igen.
Vi havde trasket rundt temmelig længe på vores vandring, vejret var utrolig mildt, og jeg nød at se, der er ved at komme små skud på mange af træerne på vores vej rundt i området. Ok, der var smattet, men det var til at færdes, bare det var med støvler.
Abonner på:
Opslag (Atom)