Sidst, jeg var i staden - dels for at handle ind, dels efter alterbuketter til kirken, var kameraet med som følgesvend. Billedet her er taget på min vej fra bilruden. Vejen, som jeg efterhånden kender ud og ind som min egen bukselomme og som jeg har kørt utallige gange i mit liv. Dels sammen med mine forældre, dels i bus, mens jeg gik i skole den vej på, dels på cykel og knallert. Mens jeg jævnligt cyklede og kørte på min røde Puk Maxi, var der ingen cykelsti på strækningen, husker, det ikke altid var lige sjovt, når de store lastbiler kom susende, ofte meget tæt.
Efter der var blevet handlet ind, traskede jeg ind i byens bymidte, hvor denne blomst står og pryder i al sin pragt næsten midt i det hele. Bymidten er forholdsvis ny, den blev først anlagt efter, jeg var blevet voksen, og husker processen dengang, den blev til. Holdningerne til, om en bymidte kunne eksistere, var delte, men det viste sig hurtigt, der ingen problemer var i den retning.
Da jeg kom ud med blomsterne til kirken under armen, fik jeg byens bibliotek i søgeren, den røde bygning bag bilen. Fik lånerkort derind til, mens jeg gik på handelsskolen, som dengang lå ca 5-10 min derfra på gåben. Fritimer samt ventetider på bussen blev jævnligt brugt derinde. Dengang var biblioteket næsten mit andet hjem, så meget blev det brugt. Jeg var et kendt ansigt derinde. Når jeg havde støvet lidt rundt, begyndte jeg ofte at læse i det lånte materiale i læsesalen. Andre gange sad jeg og læste lektier derinde, så var jeg fri for det, når jeg kom hjem, eller var i hvert fald kommet et stykke vej.I området omkring biblioteket boede der for efterhånden mange år siden et hold familie. Der parkerede jeg min knallert med mellemrum et år, jeg gik på VUC, de boede nær Vestre Fjord, et kønt område i et stille villakvarter, som jeg elskede. Har ikke været i området gennem mange år, da det sidste familiemedlem faldt væk tilbage i efteråret 1985.
