lørdag den 26. april 2008
RÅDYR
Igår da jeg skulle ud at gå, kom jeg i tanke om, jeg ville gå en lille omvej før, der skulle traskes i skoven. Vi skulle ind omkring rådyrfarmen, som ligger under en km fra min matrikel. Når jeg ikke har let ved at få dyrene i kameraet i skoven, må jeg gå andre steder hen.
Der var ikke langt fra tanke til handling, vi traskede afsted for at se rådyr. Vi tog dog ikke omgangen rundt om indhegningen, da jeg ikke havde husket pose, hvis hunden skulle af med visitkort, og det var knap så smart, når vi var kommet ind i bebygget område. Der blev alligevel studeret rådyr der fra den ene ende af indhegningen, det kunne snildt lade sig gøre at beundre disse smukke dyr, som fredeligt gik og græssede der midt i det hele.
Ejeren bor i det gule hus her med lyse vinduer. Ejeren, som jeg husker fra barndommen, ungdommen. Er godt et år yngre end undertegnede og overtog sit barndomshjem, da den sidste af hans forældre faldt væk. Dette hus var en overgang samlingssted for byens unge, dog med måde. Der var med spredte interval gæstebud, der var en mindre gildesal i kælderen, hvor vi en sjælden gang måtte rykke ind. Dog ikke hele natten, husker ikke længere tidspunktet, vi skulle være ude på. Ok, det var et lille sidespring, jeg kom til at tænke på, mens jeg stod og studerede dyr. Disse flotte dyr, som jeg næsten kunne stå og se på i evigheder, men der kunne vi jo ikke blive stående, men måtte videre på vores færden rundt i området...
Der var ikke langt fra tanke til handling, vi traskede afsted for at se rådyr. Vi tog dog ikke omgangen rundt om indhegningen, da jeg ikke havde husket pose, hvis hunden skulle af med visitkort, og det var knap så smart, når vi var kommet ind i bebygget område. Der blev alligevel studeret rådyr der fra den ene ende af indhegningen, det kunne snildt lade sig gøre at beundre disse smukke dyr, som fredeligt gik og græssede der midt i det hele.
Ejeren bor i det gule hus her med lyse vinduer. Ejeren, som jeg husker fra barndommen, ungdommen. Er godt et år yngre end undertegnede og overtog sit barndomshjem, da den sidste af hans forældre faldt væk. Dette hus var en overgang samlingssted for byens unge, dog med måde. Der var med spredte interval gæstebud, der var en mindre gildesal i kælderen, hvor vi en sjælden gang måtte rykke ind. Dog ikke hele natten, husker ikke længere tidspunktet, vi skulle være ude på. Ok, det var et lille sidespring, jeg kom til at tænke på, mens jeg stod og studerede dyr. Disse flotte dyr, som jeg næsten kunne stå og se på i evigheder, men der kunne vi jo ikke blive stående, men måtte videre på vores færden rundt i området...
LOGERENDE
For nogle dage siden blev jeg ligesom bevidst om livlig trafik af et solsortepar ud og ind af min garagebygning, hvor jeg i den ene ende ud over bilen også har træ, som er klar til fyret.
Jeg skulle lige ud og se, hvad der var gang i, der var en rede med æg, og jeg vidste ligesom, hvad klokken havde slået. Tidligere i dag var jeg heldig, da jeg kom ind i udhuset, sad hunnen på sin "pind" og holdt sig pænt i ro. Det der syn kunne jeg ikke stå for, jeg ville have et enkelt billede af min logerende, så jeg kan sige, jeg har haft extra beboere på matriklen en tid...
Jeg skulle lige ud og se, hvad der var gang i, der var en rede med æg, og jeg vidste ligesom, hvad klokken havde slået. Tidligere i dag var jeg heldig, da jeg kom ind i udhuset, sad hunnen på sin "pind" og holdt sig pænt i ro. Det der syn kunne jeg ikke stå for, jeg ville have et enkelt billede af min logerende, så jeg kan sige, jeg har haft extra beboere på matriklen en tid...
Abonner på:
Opslag (Atom)