onsdag den 26. september 2007

ÆBLER MV


I forgårs var jeg inde ved nærmeste præstegård, hvor det er mit job at nedlægge græs, det var ved tiden igen, så klipperen blev fundet frem - og jeg så efter at komme igang med at motionere både den og mig. Måtte dog gøre et ophold på et tidspunkt, der skulle samles "tonsvis" af æbler sammen, blev enig med mig selv om, nogen af dem skulle med hjem, hvilket de kom, da hverken præst eller lejer anvender dem til noget. I går blev der ikke gjort noget ved dem, de skulle lige ses lidt på. De er her ved siden af, et halvdårligt billede taget med min mobil, men man kan vist godt se alligevel, hvad det forestiller. I dag gik jeg i gang med at få en del af dem skrællet, sat i kog og på glas med atamon, jeg ved ikke, om jeg kan sige, jeg har en form for pastoriseret æblemos nu...
Men jeg havde gang i skrælningen, gik tankerne tilbage endnu engang. Mor havde en overgang hjemmehjælp, som så stort på, hvad hun måtte og ikke måtte, et efterår, hvor der var mange æbler som nu, havde mor en overgang selv haft energi til at skrælle til mos, hvor jeg tit fik en portion, når jeg kom hjem fra skole. En dag, hvor jeg igen fik en portion, mærkede jeg kærnehus, hvilket ikke lige var forberedt, udbrød promte: "Mor, har Boline haft gang i kniven." hvilket mor kun kunne sige ja til. Boline var meget hjælpsom, energisk, kunne dog til tider være for hurtig, det var ikke altid det blev gjort lige grundigt, hvilket æblemosen var et eksempel på.
Ellers har jeg fået lidt af tiden i dag til at gå med kartoffeloptagning, hvilket man vist også kan lade gå ind under Høst. Det går nu den rigtige vej, hvilket heller ikke gør noget.
Dagen i går var på sin vis lidt hektisk, men det er jeg ikke den eneste, der prøver. Hen sidst på eftermiddagen kom der en gæst, som jeg mest har tlf kontakt med, der skulle traves i skoven, hvilket jeg nød i fulde drag, der var gang i snakketøjet undervejs, dejligt med lidt selskab dernede for en gangs skyld i efterårsskoven. Da vi kom tilbage, fandt hun ud af, hun ikke lige havde lyst til at gå igen førend hun havde fået kaffe, så undertegnede måtte gøre noget, hvilket kun var hyggeligt da det kom til stykket, synes, der er en eller anden form for positiv kemi, mellem os. Der var lige en pose med tøj i hendes kølevand, der havde været udskiftning, så der var lige nyt flot tøj til mig. Tiden gik hurtigt, og pludselig måtte hun afsted igen.

Resten af aftenen igår gik med at få ryddet lidt ud i aviser mv, indsamling på lørdag, hvor den lokale skole plejer at samle ind...

FORÅR 2007
Powered By Blogger