GÅTUR

Da jeg kom hjem (indirekte en fortsættelse fra oplægget lige før dette her) kom der lidt mad indenbors, hvorefter det var en af de utallige vandringer i området, der var på programmet, hunden var næsten ikke blevet rørt, inden vi var taget af sted på vores tur, og jeg trængte som sådan også til lige at komme af sted på gåtur.

Igen gik vi hovedsageligt i åbent område, hvilket vi gør det meste af tiden. Jeg har det ligesom bedst med vidder omkring mig, så jeg har udsyn - også selv om det er barndommens land, jeg bevæger mig rundt i, hvor jeg i nærmeste omegn næsten kender hver en busk på min vej på stierne.

Denne her skovvej brugte jeg dog ikke meget som stor pige, da jeg startede med mine gåture, jeg var helt voksen, da jeg begyndte at gå noget mere i dette område, der er jeg dog ved at kende de fleste stier nu, hvilket har hjulpet efter, jeg har fået den hund, jeg har nu, har været opfindsom med at finde nye stier, da jeg færdes så ofte ude på ture. I det område, vi gik i den dag, er der meget varieret tærren, ser ofte noget nyt, og jeg kommer ofte til andre, som er ude, enten folk med hund som mig selv, eller nogen i følgeskab med andre. Biler kommer også, da vejen går ned til søen. Ved vejen er der bygget få spredte sommerhuse, som blev bygget før der blev fredet, nu må der ikke mere bygges sommerhuse, de, der er, skal holdes ved lige.

MINE FORÆLDRE

Som så mange gange før, havde jeg tjekket, hvad jeg manglede af fornødenheder. Dernæst tog jeg på den efterhånden meget velkendte strækning for at få handlet ind. Denne gang var det den tyske kæde Lidl, som var målet. Forretningen, som vi kun har haft i byen et par år. En forretning i den nordlige del af byen med gode parkeringsforhold. Der er altid god plads, når man ankommer, og det er til at komme fra og til, da der er lysregulering, da forretningen ligger lige op af den gamle hovedvej. Forretningen er en dejlig, lys butik at komme ind i. Brede gange, det er til at færdes i med indkøbsvogn. Fascineret af deres grøntsagsafdeling, stort udbud, friske grøntsager. Priserne i bund stort set overalt i butikken.
Da jeg var færdig med at handle ind, kørte jeg ind omkring denne kirke, som jeg kommer lige forbi. Jeg ville ind med en buket blomster til mine forældre, som blev begravet på denne kirkegård med 17 års mellemrum på nær 4 dage. Som så mange gange før, da jeg stod ved lågen, kunne jeg se, hvor velholdt denne kirkegård virker. Allerede ved lågen giver stedet et indtryk af en fredfyldt ro, orden, system. Så for mig, hvordan far og den daværende graver altid skulle drille hinanden, godmodigt. De stod med hver sin pibe nogle minutter, mens jeg ordnede gravstedet.

Ved begge begravelser så jeg en fyldt kirke, især hos mor, hvor jeg husker klapstole, bænke, sikkert fordi hun måtte herfra alt for tidligt, kræften, som tog hende. Senere måtte far herfra, blodprop. Kontrasten på deres død var stor. Mor døde på sygehuset, hvor hun var indlagt et døgn. Døde alene med sig selv i en hospitalsseng. Vi kunne ikke komme derind i tide, der var snestorm, prøvede at komme af sted, men havnede i grøften. Senere på dagen fik vi en til at køre os derned, som havde en 4hjulstrækker. Vi kunne se, hun havde fået fred,blevet fri for smerter.
Senere, da far måtte herfra, fik han det elendigt ud af aftenen herhjemme, jeg ville have fat i vagtlægen, han ville vente til dagen efter, jeg ringede alligevel, der kom en kvinde, som omgående kunne se, han havde det meget skidt. På fingerspidserne kunne hun se dårlig ilttilførsel, og at han levede på meget kort tid, ville ikke nå på sygehuset, ville dø inden, så hun ringede afbud til ambulancen. Det ville være synd at flytte ham, hun blev her til han var død, hun var god i denne situation, han døde af en blodprop. Fik sit ønske opfyldt og fik lov at dø hjemme i sin seng med mig ved siden, en helt anden oplevelse i nuet, havde det bedre med fars død, selv om det var den sidste af mine forældre, som måtte herfra.
Den store forskel er hovedsagelig, jeg ikke syntes, jeg fik ordentlig farvel til mor, da jeg ikke var hos hende da hun døde, det var jeg hos far. Alligevel har jeg nu - på min måde fået det gjort, og jeg kan nu sige, jeg ligesom har sagt ordentlig farvel til dem begge, de er mange gange hos mig i dagligdagen i overført betydning.

Mens jeg puslede inde på gravstedet; ordnede blomsterne, fjernede ukrudt og lod tankerne vandre tilbage til dødstidspunkterne, sad hunden pænt ude på gangen, bundet til et gelænder, da vi var færdige der, var vi lige henne ved et andet familiegravsted, inden jeg syntes, jeg var klar til at tage derfra,hjem til det velkendte.