GÅTUR

Der skulle også lige gåes i området, der skulle igen lige stresses af, så vi så efter at komme ud i det blå, hvilket vist er et dumt udtryk, når vi vandrede ned i skoven.
Vi gik med hver vores sanser i brug og nød omgivelserne, en kort overgang kom der en lille bitte regnbyge, spredte dryp ramte os, stoppede op og nød disse få dryp, for det var småvarmt at traske afsted, så det føltes kun behageligt med denne korte byge.
Det gav ligesom lidt fornyet energi, så vi kløede på, da vi traskede videre, hunden hev vældigt i snoren, det var da sjovt.
Igen-igen stoppede jeg op her for at beundre skuet og falde hen i staver. Vejret var meget mildt og solskinsrigt, så den svage vestenvind,som ramte mig i ansigtet føltes kun behageligt, vi stod der adskillige minutter og faldt i staver. Staver og staver for 4bens vedkommende er vist så meget sagt, der lugtede noget så spændende lige der, så ok, vi hyggede os med hver vores en tid, inden vi gik det sidste stykke hjem til matriklen.

ET RYK

Hunden ligger tålmodigt ude og nyder det gode vejr, som kan ses her. Hun har elsket at være ude i fri luft og nyde foråret.
Jeg selv har lidt af tiden været i gang med en omgang "beskæftigelsesterapi", da jeg i sidste uge fik et læs affaldstræ. Rimelig godt træ denne gang uden alt for mange søm, og det er til at rykke fra hinanden uden større problemer. Mens jeg var igang, lå hunden tålmodigt og så op på asfalten, om der nu skete noget spændende,mens "mor" var i sving. Nogle gange, når saven var slukket, kom hun lige hen og skulle have et klap. Det blev ikke til så meget i dag, men lidt har også ret, det hjælper for hver gang, jeg tager et ryk...

SNIK-SNAK

Denne gang er hunden min fotomodel på en af ruterne rundt i omegnen - på en af de ture, hvor jeg kunne lade hende løbe frit. Hun havde fået det værste krudt brændt af herhjemme inden, vi gik ned i skoven. Derfor kunne jeg bedre lade hende løbe, der var mere styr på hende.
Vi nød vist begge, vi ikke var "bundet sammen" via snoren, der var ligesom lidt mere bevægelsesfrihed, hunden kunne zig-zagge lidt mere, og jeg kunne ligesom lidt bedre se mig omkring uden de - til tider - ryk i snoren.
Tankerne gik lidt mere frit samtidig med, jeg sansede naturen omkring mig, mærkede lugtene, hørte lydene, bladenes raslen under mine fødder, til tider solen, når den kunne komme mere igennem træernes grene, balsam for sjælen at kunne gå der frit, og bare holde øje med, om hunden nu løb for langt væk fra mig...