For ca 2 uger siden var en veninde på besøg, som hun har været før, det var gåtid. Vi besluttede os til en af de lidt længere ture, hvor vi et godt stykke ville have fjorden til den ene side af vejen. Vi traskede af sted i luntetrav, ville nyde naturen ved samme lejlighed. Hunden gik frit det meste af tiden, da hun holdt sig tæt til os.
På vor vej kom vi forbi denne 4 længede ejendom som har en pragtfuld udsigt ned til vandet. I tidernes morgen, men der var privatbeboelse, var der en jævnaldrende pige, jeg gik i klasse med, vi besøgte til tider hinanden. Hendes far havde en radio-tv forretning i købstaden, som han valgte at afhænde - vistnok i 1973, familien flyttede fra egnen og kontakten gled ud. Siden har der ikke været privat beboelse, og jeg har ikke været inde siden.
Nu er det en form for skole for unge mennesker, som vistnok er adfærdsvanskelige. De er opgivet af den normale folkeskole og kan komme ind der. På ejendommen er der bla heste, som eleverne er med til at passe, er med i skovbruget mv, tager del i ansvaret for, det fungerer. For år tilbage husker jeg får på grunden på en plæne ud til grusvejen, vi færdes på. Der på den idylliske plet var de tøjret, så vi forbipasserende kunne få fornøjelse af at se liv, en form for levn fra dengang, der var landbrug på stedet. Der er også både på ejendommen, som er på ræd og række i vinterhalvåret på en mark. Hver gang, jeg kommer forbi - ligegyldigt om det er pr bil eller gåben, taber jeg næsten pusten af at se de velpassede plæner, de skagengule bygninger med fjorden i baggrunden, smuk plet uanset årstiden.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar