KIRKEN

For 2. lørdag i træk måtte jeg op fra morgenstunden, dog først ved 7 tiden i dag, en time før i sidste uge. Til og med sidste søndag kørte vi med sommertid, hvorefter vi skiftede. Vi regulerer selv, når vi skifter, hvilket afhænger af, hvornår vi vurderer, vi ikke længere kan se om morgenen mht at arbejde udendørs, nu er morgenringning kl 8.

Efter ringning måtte jeg ind efter "Je ve ik vær i telefonen mer". Mobilen går vi også med i weekenden, da døden aldrig holder fri. Vi har sommetider måttet ind og låse op til kapel på skæv tid til en kiste.

Graveren sagde engang for sjov, han godt kunne tænke sig at få en lidt atypisk ringetone lagt ind på mobilen, men kunne ikke selv finde ud af det. Det er ikke lige det, han skal sige, når jeg er i nærheden, da jeg er en af dem, som aldrig er blevet helt voksen.

Ved førstkomne lejlighed var jeg ved at rode med telefonen, da jeg alligevel gik med den på hans fridag og fik lagt ovenstående tone ind. Lagde telefonen på plads og sagde ingenting, da jeg dagen efter mødte ind som medhjælp. Tlf ringede og stor var hans forbløffelse, næsten skjult kamera. Bagefter sagde han med glimt i øjnene om jeg aldrig blev voksen, men tonen skulle blive der, der skulle lidt sjov til.

Ringetonen har også indimellem givet sjove episoder,også hos mig selv en lørdag, hvor jeg havde weekendvagten. Telefonen ringede tilfældigt, da posten ankom, hans forvirring var til at føle på, blev større, da jeg sagde kirkens navn og gik hjemme hos mig selv. Senere sagde han, han lige nu og her havde glemt, jeg kan være lidt af en spøgefugl og var ansat ved kirken.