Tradition i kirken

I dag var der høstgudstjeneste i de 2 nærmeste kirker, egen kirke og nabokirken. Ved samme præst, som næsten har været her en menneskealder. Ved høstgudstenesten har han indført, minikonfirmanderne kommer ind med nogle af årets gaver, når kirkeklokken er færdig med at ringe på slaget. De følges ad - med præsten forrest op af midtergangen, konfirmanderne plejer at være generte.

Idag havde jeg besluttet mig til, jeg ville afsted, til nabokirken, der skulle ses lidt andre mennesker. Da jeg kom ind i våbenhuset, stod kirkesangeren med en lille, grå kattekilling i favnen. Undertegnede ville vide, om den lige skulle med ind i anledning af høsten - eller hvad der skulle ske, næh, kom det fra præsten, katten skal ud, den hører til her som trækplaster, indtil vi går i gang.

Ok, jeg luntede ind og fik mig en plads i en næsten fuld kirke, en helt speciel stemning - nærmest højtidelig, mange unge mennesker var mødt frem, en regulær blanding af ungdom og ældre, nød at sidde der, synge med, være en del af gruppen, synge med på de velkendte salmer, hilse på flere bagefter, jeg ikke havde set længe, dagens oplevelse denne milde septemberdag. Mon andre har samme tradition som mig mht at gå til høstgudstjeneste, hvis muligt?