KIRKEN

En af de sidste gange, jeg var inde i den lokale kirke, blev bla dette billede af alteret taget. Havde taget kameraet med, da jeg lige ville have et par billeder eller mere. Igen kom jeg til at tænke på kontrasten fra førhen til nu derinde.

Indtil sidste år bestod farvevalget hovedsageligt af mørke farver. Noget af la den grønne farve på alteret, som bænkene havde. Godt et halvt år var kirken totalt lukket, den gennemgik en gennemgribende renovering, det virkede som noget der aldrig fik ende, da det var værst. Bænkene kom til tømrer, gulv brækket op osv. Ikke just et opmuntrende syn en overgang.

Pludselig begyndte det at gå stærkt den rigtige vej, man kunne se, det ligesom nyttede noget. 1. søndag i advendt kunne kirken genåbne, den virkede større, hovedsageligt fordi de mørke farver var udskiftet med lyse. Nu var tovet, hvor graveren manuelt ringer morgen og aften samt ved kirkelige handlinger inde i kirken, lidt mere plads mod vest var lagt til, så man kan sige, at barndommens kirke, hvor jeg er døbt og konfirmeret ikke helt ligner sig selv fra dengang.

Husker, jeg til tider som barn faldt i søvn mens præsten var på prædikestolen, det var i min verden ikke altid lige spændende at være med mine forældre i kirke. Nu falder der en anden ro over mig, når jeg er i kirkerummet, selv om jeg ikke kan påstå, jeg er den flittigste kirkegænger, nyder det i dag, når jeg endelig kommer afsted, et rum, hvis indhold ikke forandrer sig, de samme ting sker stort set fra gang til gang med dåb til tider, eller bryllup osv, hvad der ellers sker i kirken, som jeg voksede op med.