For nogle dage siden gik jeg pludselig nogle år tilbage i tiden, nærmere betegnet til den første tid, hvor jeg gik bl. a. i denne bygning, hvor den ende, som ses, var undervisning. Inspektøren boede i den anden ende, nærmere betegnet Ole Lund Kirkegård, børnebogsforfatteren, som bl. a. skrev "Otto er et næsehorn," Orla Frøsnapper," "Lille Virgil." Kirkegård, der havde en lys tandem stående op af huset og som vi elskede, når den kom ind i skolegården. Havde ham til dansk, i slutningen af timen - ca 5 min - fortalte han historier, hvis vi vel at mærke havde opført os ordentligt, hvis ikke, ingen historie Det fandt vi hurtigt ud af. Konen havde vi til musik, husker mørkhårede Annelise tålmodigt undervise os. Til tider kunne han hive en time eller to ud af dagens skema og få arrangeret noget fælles for hele skolen, på tværs af klasserne.
Den gule bygning her var forsamlingshuset, hvor vi i de små klasser havde gymnastik, klasserne slået sammen 2 og 2 både drenge og piger, så i vinterhalvåret var der trange kår. Om sommeren havde vi gymnastik på boldbanen bagved skolen. Omklædningen foregik i klubhuset, hvor der var 2 mindre omklædningsrum, hvor jeg bedst husker lugten af sved, vådt tøj. På regnvejrsdage om sommeren var det ikke altid, vi kunne være i forsamlingshuset, da det til tider blev udlejet til andre gøremål. Vores årlige skolefest var også i forsamlingshuset, hvor ældste klasse stod for planlægningen. Kirkegård søgte andre græsgange i ca 1973, i foråret 1979 tog han sit eget liv, erindrer ikke længere, hvorfor han ikke længere orkede at være her. Efterlod konen og to piger Maja og Nana.
Her ses lidt af legepladsen, der ligger lidt bagud, bygningen i baggrunden er det føromtalte klubhus. I nærheden af klubhuset bor en af mine tidligste lærere, som jeg bl. a. havde til matematik. Dengang jeg havde ham - var vi på efternavn med ham, nu fornavn. Nu er han pensioneret, men spiller som organist både i "min" kirke samt i nabokirken, hos os har han været organist i ca 30 år. I starten, jeg var ansat, var det lidt bagvendt at tiltale ham ved fornavn, men nu er det ikke noget, jeg tænker nærmere over længere. Man vænner sig til det. Nu - som dengang - følger hans trofaste pibe ham. I skoletiden havde den sin faste plads på katederet, nu ligger den enten på orgelet eller en stol, den skal bare med ham. På legepladsen som ses på billedet husker jeg et 2 etagers legehus i træ, sortmalet. Drengene havde den ene etage, pigerne den anden, ve den, som gik forkert. Den blev smidt ud.
Mens jeg har lidt af tilbageblik, har jeg haft en CD på afspilleren, kører iøvrigt stadig, med Kim Wildes De Bedste, som jeg lige har fået kopieret over. Til slut: Ha det godt derude.
8 kommentarer:
when i tried to understand what you are writing about, it reminds of when i was in elementary school, i couldn't understand any of the kids. It made me really sad, i guess it's one of the blessings we take for granted! to be able to understand what someone is saying!
Tak for et tilbageblik, Puk. Det må have været spændende at have en historiefortæller til lærer :-)
Brisa - I was telling about my first schooltime where we´d a very good storyteller as one of the teachers. He lived in the far end of the building of the first photo. He took his own life 28 years ago. I often see my first school which is in my near.
Lene - Det VAR spændende at have OLK til lærer de første år. Humørfyldt, der skulle ske noget. På trods af hans impulsive indfald, lærte vi noget alligevel, husker de glade tegninger, når han var tilfreds med vores bogstaver, grædende biler mv ved det modsatte. Ved oplæsning var der ros, når han kunne høre, vi havde læst, ingen bemærkninger ved det modsatte, så på trods af hans spændende indfald, lærte vi alligevel noget. en af de lærere, som har gjort mest indtryk fra børneskolen.
Sikke en hyggelig lille skolebygning! :-) Kan godt huske vi er gået forbi den i gamle dage.
Og forresten - en sjov episode: I oktober fartede jeg jo rundt med et par kolleger. Vi kørte til Mariager en dag, og den ene, Elis, nævnte at HER var han på hjemmebane. Så måtte jeg jo spørge, præcis hvor han kommer fra.
"Jo," sagde han, "Jeg er opvokset i en lille by ved Mariager Fjord, som hedder Oue. Den kender du nok ikke."
Men det kunne jeg jo så fortælle, at jeg gjorde, fordi jeg havde familie på den kant. Det var lidt sjovt :-)
Lizelotte. Man kan vist sige, du til tider får huskeren genopfrisket ved at gå ind i min blog, da du nok genkender flere af partierne fra mine billeder, også skolebygningen, når du i gamle dage var med dine forældre herhenne, da kom I forbi både skole og forsamlingshus i udkanten af byen.
Det var et sjovt sammentræf, Elis er opvokset ca 4 km fra mig, og at du kan sige,du har været der. byen er jo lille.
Verden er til tider lille, må man sige, at du bosiddende så langt herfra møder en opvokset, hvor du havde noget af barndommens ferier, hvor vi traskede asfalten tynd. Der er nu dødt i Oue, hvor der kun er en købmand tilbage.
Det har helt sikker været spændende med en lære, som Ole Lund Kirkegaard. Jeg har dog et par kommentarer til dit tilbageblik.
Det er med hensyn til Ole Lund Kirkegaard's død. Jeg kender til en anden mulighed end den almindelige opfatterlse. Den er, at han ikke begik selvmord, men i stedet døde en tragisk død, da han en aften i marts 1979, fik lidt for meget af drikke. Da han gik hjem, blev han dårlig og fald om og frøs ihjel. Dette støttes til dels af hans kone, under følgende artikel.
http://www.skanderborgnettet.dk/artikel_udskrift.asp?id=8134
Men hvad sandheden er, den får vi måske aldrig at vide.
Der er dog også en anden kendt person, som har gået på Oue Skole. Det er filminstruktøren. Niels Arden Oplev, der i sine første skoleår havde Ole Lund Kirkegaard til lærer. Senere skiftede han skole til Valsgaard Skole skole, hvor han oplevede en helt anden situation, men en diktatorisk skoleinspektør.
Det lavede han senere en film om. Den hedder DRØMMEN og udkom i 2006.
Drømmen foregå dog i 1969, men den virkelige hændelse foregik i 1973. Nedenunder en artikel omkring dette, hvor både Valsgaard skole og Oue skole bliver omtalt også "Lindum Svendsen" og Ole Lund Kirkegaard (som Niels Arden beskriver som en fantastisk lærer.)
Artikel kan læses under følgende link.
http://ditcentrum.dk/blogs/nordjyske/archive/2006/09/27/13067.aspx
Det var så min kommentar til dit tilbageblik.....
Anonym.TAK fordi du kom forbi med din lange kommentar, som var meget spændende og lærerig for mig. En oplevelse at gå ind og læse omtalte artikler på nettet. Jeg har aldrig før hørt, at Ole Lund Kirkegård skulle være død i en rus på sin hjemvej. TAK. Han var spændende som lærer og en af de, der gjorde størst indtryk.
Niels Arden Oplev husker jeg godt fra Oue skole tiden, dengang hed han Pedersen i stedet for Oplev, den yngste i søskendeflokken, ca 2 år ældre end mig, han er fra foråret 1961 - mig efteråret 1963, hjulbenede Niels, når han løb, hurtigløber og meget specielt påklædt efter eget valg. Velformulerende dreng dengang, så det undrer mig ikke, han er kommet frem inden for filmen i dag. Har hørt rygter om filmen Drømmen, men fik den ikke at se, da den kørte i biografen. Fra hvor jeg bor, kan jeg se hen til ejendommen, hvor Niels voksede op med forældre og 2 ældre søstre, dengang hvidkalket, nu skagengul.
Jeg gik lidt i hans fodspor, skolemæssigt, da jeg fulgte efter til Valsgård, hvor jeg husker Rindum Nielsen, (det reelle navn). Når vi på afstand så ham på gangene, vendte vi om, hvis vi kunne gå en anden vej, eller gik helt ude ved væggen, krøbet sammen og gjorde os så små som overhovedet muligt, vi var bange for ham. Stemningen, som jeg husker den, var trykket, da hans efterfølger kom til, bliv der en helt anden stemning, både hos lærere og elever. Jeg kunne godt genkende noget fra artiklen, meget dukkede frem på nethinden, muligvis kommer der meldinger fra mit synspunkt en dag på min blog, hvem ved, tænkeren kører igen.
Jeg er virkelig glad for, du gad gøre dig den ulejlighed, dels med at skrive så meget, dels med de links, tak kan ikke siges tit nok. Spekulerer på, om du mon kender egnen og evt mig personligt, eller du er en af de her mennesker, som har klæbehjerne og har sans for at åbne dine personlige skuffer på rette tidspunkt...
Under alle omstændigheder : TAK anonym!!
Send en kommentar