onsdag den 12. december 2007

UDSIGT INDEFRA


Midt eftermiddag i går, ca ved 15 tiden, hvor jeg gik inde, kom jeg til at se ud af mit vindue her i stuen, hvor jeg for det meste plejer at sætte mig, når jeg vil slappe af.
Mit kamera kom frem, da jeg ikke kunne stå for dette stykke natur, som var derude. Billederne blev taget gennem vinduet, så jeg ligesom lidt bedre kan beskrive, hvordan min baghave mod syd ser ud fra sin bedste side, selv om det var en dag, hvor det aldrig klarede op, men foreblev diset og tåget hele dagen.
Sådan er der faktisk mange situationer fra mine sydvendte vinduer, som er værd at se ud på, hvis man ellers har sans og lyst til natur. Stilheden her er også speciel, ofte hører jeg ikke noget som helst, til tider kan jeg have fornemmelsen af Palle alene i verden, så stille er her, men som kontrast kan roen, stilheden også give ro, da man til tider hører køretøjer på asfalten, ca 100 m herfra. Vindens susen til tider, eller et dyr, øret fanger et eller andet, bl. a. agerhøns, fasaner. Øjet, som fanger en hare eller rådyr, Mikkel, der er aldrig 2 dage, som er helt ens herude på landet.

6 kommentarer:

Lene sagde ...

Det ser bare rigtig dejligt ud, Puk, og stilheden er også hvad byfolk kommenterer her hos os :-)

Anonym sagde ...

Tak,Lene, du har vist også sans for naturen. I kan, som jeg godt kan se, også fornemme stilheden med marker omkring jer, hvor I også bor flot. Jeg har også ofte hørt om stilheden fra byfolk, hvor nogen synes, den er larmende og skræmmende. Nogen bryder sig ikke om den kontrast herude, men smag og behag er heldigvis forskellig.(0:

Anonym sagde ...

åhh jeg misunder dig din stilhed!
Den kunne jeg godt ønske mig noget af og at bo midt i den, det må være en nydelse. Tænk hvis man kunne trykke på en knap og så var der stilhed! Jeg synes bilernes konstante susen er enerverende og ville ønske at der blev gjort meget mere for at dæmpe trafikstøj.

Jeg kan forstå at du har boet der længe, så du har vænnet dig til roen, men du er jo ikke alene med alle de dyr omkring. Jeg glæder mig over at få del i dine natur-oplevelser.

Anonym sagde ...

Evi- jeg kan et eller andet sted godt følge dig i, du misunder mig min stilhed. De gange, jeg kortvarigt har opholdt mig i byen, har den konstante lyd af bilmotorer generet meget og har haft den samme tanke med knappen, man lige kunne trykke på. Eller sætte lyddæmper i bilmotorerne.

Jeg har det stille omkring mig og 300 m til nærmeste nabo, men IKKE ensom, har naturens gang udenfor, som giver mig meget, og som jeg meget gerne vil dele med andre, det er kun en fornøjelse, der er andre end mig selv, som får noget ud af disse naturbeskrivelser og billeder. Jeg er blevet et udpræget naturmenneske, det kan jeg ikke løbe fra, og det giver mig noget at skrive her, da jeg altid kan gå tilbage, det her med bloggen er sjovere, da andre evt interesserede kan se med, så jeg kan sige TAK, Evi fordi du er en af dem, som får noget ud af det, også de gange, du læser uden at kommentere!

Anonym sagde ...

Jamen, hvor forskellige er vi mennesker ikke? Jeg synes stilheden og naturen er kedelig efter en halv time ... jeg eeeelsker lyden af storby og kan bruge timer, bare på at se på livet, butikkerne, menneskene mv. Hurra for forskelligheden - ellers klumpede vi os sammen det samme sted :o)
Sprog Freaken

Anonym sagde ...

Sprog Freak- jeg siger også hurra for forskelligheden blandt vores race. Ud over, vi klumpede os sammen i bunker, ville det også være kedeligt, hvis vi aldrig mødte modvægt og høre om noget andet.
Når jeg tar afsted for at handle ind, bruger jeg aldrig lang tid på at være i gågaden, går mest efter det, jeg skal, alligevel er det sjovt indimellem at gå sammen med en, som har det som dig, får rykket lidt ved grænserne, da jeg også er åben og positiv over for andre holdninger. Som princip kunne jeg godt tænke mig at se kontrasten hos os, i hver vores element for at se, hvad der evt kom af slutresultat, men det blir vist ved tanken, det var bare en af de her tanker, som kommer, når fingrene kører på tastaturet... En af de ting, som er sjove ved bloggen, er, man hurtigt får respons for og imod, hvis der er nogen, der har lyst til at kommentere.
Puk


FORÅR 2007
Powered By Blogger