onsdag den 23. januar 2008

Tanker/tilbageblik

Igår, da mit trofaste pelsdyr og jeg skulle ud på vandring, faldt mit blik som så ofte før på denne hæk, som danner skel. På den anden side af hækken er en stump jord, som hører til ejendommen. Hækken har været der i den tid, jeg kan huske tilbage, og dog. Husker, far og den daværende nabo skiftede træerne ud engang, de trængte til hjælp.
Der på marken har mine forældre aldrig haft køer så vidt, jeg husker, da de skulle trækkes godt 100 m for at komme dertil. Der har været skiftevis kornafgrøder, roer, kartofler mm. Husker, jeg i tidernes morgen var med til at gå med hakkejern i hhv kartofler og roer, ikke altid lige spændende - men en nødvendighed. Kartoffel læggeren blev lejet hos smeden, renseren havde far i fællesskab med en nabo, og undertegnede var til tider "dømt" til at sidde på traktoren, mens far sad på renseren. En årrække havde far kartofler i "tonsvis" - dels til salg til private, dels til export. Den del af marken, hvor kartoflerne skulle til export, var der isat et skilt i den ene ende hvor der vistnok stod Java, som var den slags, som skulle udenlands. En privat tog dem op, da den tid kom, og vi - far og jeg - stod bagpå og sorterede det bedste, vi havde lært. Kartoflerne blev bragt til en sortercentral, godt 10 km væk, hvor far alligevel en årrække havde nogle timer i vinterhalvåret.
Lederen af sortercentralen var en meget livlig mand, altid kvik for en bemærkning, en, der passede til fars sind. Ordene fløj i luften, når de 2 var sammen, og jeg kunne ikke altid lade være med at komme med et indskud.
En sommer, da jeg var ca 8-10 år, havde lederen fået den ide, der skulle være sankt hans fest i bygningen, som kartoflerne blev opbevaret i. De ansatte med familier blev inviteret dertil, der var dækket et langt bord midt i rummet, dækningen var så enkel som muligt. Hvid papirsdug, engangs tallerkner mv. Husker ikke hele menuen, men der var bl.a. noget af det traditionelle kold kartoffelsalat, frikadeller, pølser, øl og sodavand. Husker aftenen som livlig, god stemning, på en eller anden måde føltes det som om, vi alle kendte hinanden, da de voksne havde spartansk kontakt året igennem, og der blev fortalt om de respektive familier. Lederen har 3 børn, hvor den ældste er 2 år yngre end mig, hende fandt jeg bl. a. sammen med den aften, da vi havde hilst på hinanden i forvejen, dels hos hende, dels hos mig.

8 kommentarer:

Anonym sagde ...

Sikke et ejligt "erindringsglimt", Puk - der må være noget særligt over at bo et sted man har kendt på dén måde hele livet? På en måde gør jeg det samme selv - voksede op i nabobyen til dén by jeg bor i nu. Min barndomsby var en parcelhusforstad - min nuværende by en egentlig landsby. Som barn synes jeg stedet her, var et "hul" - ude på landet og kedeligt med sin brolagte gade og gamle huse, faktisk så jeg "ned" på alt det jeg skatter så højt i dag - hvor ens smag dog ændrer sig!

Zindy sagde ...

et cafeteria, tak for rosen, som jeg blev rørt over, det varmer, når andre end mig selv har fornøjelse af, jeg går tilbage i tiden til tider. Hvor rammer du på "kornet". Du beskrev faktisk mig også, husker godt fornemmelsen, da jeg var helt ung. Det her forladte sted, hvor fuglene skulle have madpakke, kort og kompas for at finde hen, var ikke mig. Her var kedeligt og sansede-påskønnede ikke stilheden, naturen. Bøtten vendte, og jeg søgte tilbage her til mit barndomshjem. Nu påskønner jeg virkelig stedet, omegnen, og det ER helt specielt at bo et sted, man har kendt hele sit liv. Pludselig kommer totalt glemte minder frem, jeg ikke har tænkt på i årevis, og jeg savner vidderne, når jeg kommer væk herfra, nu kan jeg ikke undvære plads omkring mig, og den dag, jeg flytter væk, vil jeg stadig have plads omkring mig, med beliggenhed,så jeg kan søge herud i omegnen med mellemrum for at opleve det velkendte. Ja, du har ret, man ændrer smag! ´Til tider 180 grader i forhold til da man var helt ung!

Anonym sagde ...

Du skriver stadigvæk "cafeteria", det er et cetera. Jeg tror ikke, du kan finde hendes blog under det navn.

Anonym sagde ...

haha! Hvor kan man dog nemt skrive forkert og ikke mindst læse forkert. Jeg havde da overhovedet ikke set at Puk havde skrevet cafeteria, men det er da en morsom fejltastning!
Jeg synes også det var et hyggeligt tilbageblik.

Zindy sagde ...

Ok, nu skulle undertegnede vist have lært at læse, skrive rigtigt, adr rettet i min blog, det er ikke altid sådan, når man først får begyndt med disse pudsige fejltagelser, først ved fejllæsning, dernæst ved at lave det værre, når man har for travlt ved tasterne, det var så min underholdning til jer lige nu. Der kommer nok mere.

Anonym sagde ...

Jeg synes rigtig godt om billedet af hækken og du skal da bare komme med flere underholdende tastefejl. jeg griner endnu!

Det er vel forøvrigt også sådan at folk ofte får øgenavne pga. en pudsig fejl.

Anonym sagde ...

OK. Så er selv jeg tilfreds.

Zindy sagde ...

Tak Evi. Det er iøvrigt ikke første gang, jeg har for travlt med tastaturet, for mig er det en klar fordel med stavekontrol, da jeg ofte japper for meget. Jeg kender selv flere, som har fået et øgenavn på en eller anden fortalelse/fejltagelse. Man kan hurtigt få et eller andet hæftet på sig.



Tak ordfreak, som vist EELSKER at finde fejl...


FORÅR 2007
Powered By Blogger